Disney udskyder yderligere 2 film

Disney rydder efteråret for premierefilm i biografen – fortsætter med at udskyde.

Det er ikke kun “Black Widow”, som Disney nu udskyder. To andre premierefilm må nu også holde flyttedag.

Der er tale om fortsættelsen til “Mordet i Orientekspressen” i form af “Death on the Nile”, der skulle have haft premiere den 22. oktober.

Disney udskyder nu “Death on the Nile” til den 18. december.

Her overtager Kenneth Branagh-filmen premieredatoen fra Steven Spielbergs “West Side Story”, som i stedet flytter til den 10. december i 2021.

Læs også ‘Krimi-trailer: Her er fortsættelsen til “Mordet i Orientekspressen”‘.

Til gengæld fastholder Disney i første omgang Ryan Reynolds-komedien “Free Guy” i december, ligesom Pixar-titlen “Soul” fastholder sin 2020-dato, selv om den har været rygtet på vej til Disney Plus.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 sraw rats 3 år siden

Er Wonder Woman også med i den.
Gravatar

#2 Morten Vejlgaard Just 3 år siden

#1 Gal Gadot er, ja - billedet er fra 'Death on the Nile'.

Skriv ny kommentar: