Den norske zombie-franchise “Død sne” bliver til en trilogi. Og denne gang vækkes selveste Adolf Hitler til live som levende død i “Død sne 3”.
Se også: Zombie-kongen George A. Romero er død
Det er Tommy Wirkola, der har instrueret de første to kultfilm om nazi-zombier, som invaderer fredelige Norge, der nu slår fast, at en tredje film er på vej:
”Vi bliver nødt til at gøre trilogien færdig… Jeg tror, at det vil være naturligt at placere en del af historien i Sydamerika, hvor en del af nazisterne flygtede til,” siger Wirkola til Entertainment Weekly.
Og en tredje film behøver ikke blot en ny location, men også skurken over dem alle:
”Vi bliver nødt til at overgå, hvad vi har lavet før, så vi bliver nødt til at bringe Hitler tilbage. Zombie-Hitler. Det føles naturligt.”