Død sne
Udgivet 13. okt 2009 | Af: kaduffo | Set på DVD
Den norske zombiekomedie “Død sne” er noget så sjældent som den første af sin art fra det høje nord. Måske er det også hovedårsagen til de mange rosende anerkendelser på både filmfestivaler og anmeldere verden over. For når det kommer til stykket, så har d’herrer Stig Frode Henriksen og Tommy Wirkolas halvanden times dosering af fladpandet fjeldabekomik og udpenslede splattereffekter nu ikke så alverdens meget at byde ind med.
Under krigen, der blev afsluttet adskillige årtier tilbage, plyndrede og voldtog en deling soldater de lokale indbyggere, indtil det blev disse for meget, og den tyske fjende blev skræmt bort og slutteligt frøs til døde i de vinterkolde kulisser. De zombielignende tyske ådsler glemte imidlertid aldrig tankerne om det tyvegods, de dengang havde erhvervet sig, og en enkelt harmløs handling fra de ferierende norske studiekammerater synes derfor at sætte en kædereaktion af handlinger i gang på den baggrund. På kort tid må de i hvert fald se sig omringede af afrevne lemmer og blodhungrende nazizombier i hobetal.
Det store trækplaster ved “Død sne” skulle angiveligt være den kulsorte komik. Og jo, den springer da indimellem frem som en underholdende hyggeonkel til familiefesterne. Men for langt det meste er den blot en anstrengende gæst, som slår sig på låret over tyndslidte og forældede vittigheder, der i øvrigt bevæger sig langt under bæltestedet. Til gengæld er de panoramiske vidder prangende og indbydende, frastødende og gudsfrygtige på samme tid. Det rokker dog ikke voldsomt ved, at “Død sne” er ligegyldig drengerøvslir uden evnerne til at adskille sig fra mere vellykkede og fortrinsvist amerikanske forgængere.
Filmen præsenteres i et skarpt udseende anamorphic widescreen 1.85:1-format, som generelt tager sig glimrende ud og desuden suppleres flot af de prægtige og sneklædte vidder. Der er ikke tilfælde af hverken edge-enhancement, digitale forstyrrelser eller udtværinger, mens en vis mathed ind imellem kan spores. Samtidig er både farvetemperatur og kontrast stabile faktorer, der højner et overordnet set flot transfer.
Også lyden gør sig godt. De norsksprogede Dolby Stereo 2.0- og Dolby Digital 5.1-lydspor er tydelige i dialogen, der desuden ikke plages af overstyringer af nogen art. Underlægningsmusikken er stemningsfuld og lydeffekterne distinkte, mens atmosfæren dog godt kunne trænge til et friskt vindpust.
Ud over de to norskklingende kommentarspor med henholdsvis plotbagmændene Stig Frode Henriksen og Tommy Wirkola samt et par af hjernerne bag filmens special effects rummer ekstramaterialet både en teaser, en trailer og et kortere indslag fra filmens deltagelse ved sidste års Sundance Film Festival. “Slaughter” er et kortere bidrag, som kredser om en specifik scene, der – som titlen antyder – handler om nedslagtning af en større flok nazizombier, mens det reelle trækplaster er seks kortere spots med en samlet varighed på halvanden time. De går bag om filmen, optagelserne, locations, sminke med mere. Et jævnt udvalg, der ikke imponerer.
Egentligt burde det honoreres, når skandinaviske filmskabere tør gå nye veje og trække forholdsvist uprøvede genrer til de nordiske markeder, som tilfældet er det med “Død sne”. Her er det imidlertid gjort på en så ukritisk facon, at det skriger til de norske himle, og resultatet bliver derfor også derefter. Hjernedød underholdning med et potentiale, der desværre aldrig udnyttes.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet