Der er stadig adskillige måneder til biografpremieren på J.J. Abrams’ “Star Trek Into Darkness”, men efter et dybfølt indlæg på hjemmesiden Reddit har filmmagerne givet en kræftramt fan lov til at se filmen allerede nu.

Se også: 10 mio. dollars udloves for “Star Trek”-lignende dingenot.

Den dødssyge, 41-årige trekkie havde sammen med en ven forgæves ledt efter en amerikansk IMAX-biograf, der viste de første 9 minutter af “Star Trek Into Darkness”. Derefter skrev vennen på Reddit, at hans døende kammerats sidste ønske var at se “Star Trek Into Darkness”, men eftersom han kun var blevet givet to måneder tilbage at leve i, ville han ikke kunne nå at se filmen i biografen.

Men på trods af alt det hemmelighedskræmmeri, der omgærer “Star Trek”-fortsættelsen, har folkene hos filmselskaberne Bad Robot og Paramount set Reddit-indlægget og dernæst taget direkte kontakt til den døende fan, som får mulighed for at se en så komplet udgave som muligt af filmen allerede nu.

For fire år siden fik den døende universitetsprofessor (og trekkie) Randy Pausch i øvrigt en cameo i Abrams’ “Star Trek”. Han medvirker i begyndelsen af filmen som en stjerneflådeofficer, og det var Abrams selv, der tog fat i Pausch, da han hørte om hans sygdom.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (74)
Gravatar

#1 knipsknips 11 år siden

Hatten af for det!

Gravatar

#2 Troels-K 11 år siden

God guy studie!
Gravatar

#3 The Vossen 11 år siden

Der står overraskende nok inde på IMDB, at han allerede døde i 2008. Hvordan kam sådan noget misfortolkes?
Gravatar

#4 Ericmase 11 år siden

Stor respekt herfra!
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#5 steadi07 11 år siden

#3 - Det er vel heller ikke misfortolket? Randy Pausch døde i 2008. Der er ikke tale om samme person i nyheden, men der henvises til Randy Pausch, da han havde en cameo i den første film.
Gravatar

#6 Mr. Kiwi 11 år siden

fantastisk at han får lov til at se den.
Jeg kommer tilbage
Gravatar

#7 NeTic 11 år siden

Host.. Fanboys..host

Det er sgu flot af studiet. Thumbs up her fra!
Gravatar

#8 The Vossen 11 år siden

steadi07 (5) skrev:
#3 - Det er vel heller ikke misfortolket? Randy Pausch døde i 2008. Der er ikke tale om samme person i nyheden, men der henvises til Randy Pausch, da han havde en cameo i den første film.


Hvad mener du? Det er da samme navn i nyheden der får lov at se filmen, som jeg henviser til på IMDB, som tilsyneladende er død. Eller er det mig der tager gruligt fejl af noget her?
Gravatar

#9 The Insider 11 år siden

#8, der tales om en helt anden fan i nyheden. Til slut refereres der til en anden fan, som fik lov til at medvirke i den forrige film før sin død i 2008.
War. War never changes.
Gravatar

#10 Riqon 11 år siden

Jeg dør næste uge!!
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: