Den ansete filminstruktør Sidney Lumet, der instruerede Oscarvindende klassikere som “Dog Day Afternoon” og “Network”, døde lørdag i en alder af 86 år.

Lumet var anset som en af de vigtigste instruktører indenfor amerikansk film og har arbejdet sammen med et hav af stjerner – bl.a. Al Pacino, Wiliam Holden, Paul Newman, Sean Connery og Henry Fonda.

I 1957 slog Lumet igennem som 33-årig med retsalsdramaet “Tolv vrede mænd”, der gav en Oscar-nominering for bedste instruktør. Han nåede at blive nomineret fire gange til – men vandt dog aldrig. I 2005 fik han dog en Oscar for sit livsværk.

Sidney Lumet efterlader sig en imponerende filmarv, der spænder helt tilbage til 50’erne og hele vejen op til 00’erne. Hans sidste film blev “Before the Devil Knows You’re Dead” fra 2007.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 Lars.dk 13 år siden

R.I.P Rap og Rup.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#2 X&O 13 år siden

Trist. En af de helt store, som desværre aldrig har fået den hæder han fortjener. 12 Angry men er filmen over dem alle, men Serpico, Dog Day Afternoon, Network, Before the Devil knows you're dead, The Pawnbroker, Prince of the City, Murder on the Orient Express samt bogen Making Movies vidner om at Hr. Lumet var en af de største.
Gravatar

#3 RasmusFL 13 år siden

X&O (2) skrev:
Trist. En af de helt store, som desværre aldrig har fået den hæder han fortjener. 12 Angry men er filmen over dem alle


præcis. det er et mesterværk af de allerstørste. dog synes jeg den meget oversete/undervurderede koldkrigsthriller (?) 'fail-safe' fortjener at blive nævnt. det er muligvis den bedste rendyrkede spændingsfilm, jeg nogensinde har set, og mere nervepirrende end noget jeg har set fra f. eks. Hitchcock.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#4 Kruse 13 år siden

En fantastisk instruktør og en af de absolut største. Som #2 nævner så var hans største bedrift "12 Angry Men", men han lavede også mange andre fremragende film.

#3: Den fantastiske "Fail-Safe" er desværre meget overset, hvor Stanley Kubrick's "Dr. Strangelove", som er komedie-udgaven over samme historie, fik stort set al opmærksomheden, selvom at jeg faktisk foretrækker Lumet's version.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#5 Djibyman 13 år siden

Trist, han var den første og indtil videre den eneste der har formået at få et anstændigt stykke skuespil ud af Vin Diesel, og det kræver sin mand.

R.I.P Lumet.
I never Apologize, i´m sorry but that´s just the way i am.
Gravatar

#6 mikki 13 år siden

Jeg kan da forstå her på kommentarerne, at jeg straks skal se "Fail-Safe". Ellers har jeg set de fleste af Lumets fantastiske film.
Gravatar

#7 RasmusFL 13 år siden

#4 - yes, jeg rangerer den også højere end 'Dr. Strangelove'. Kubricks vision er måske mere fascinerende og imponerende overskudsagtigt (forstå mig ret, jeg elsker filmen og Kubrick er min filmiske yndling), men det resultat Lumet får ud af koldkrigstemaet er jo fuldkommen rystende stærkt. Slutningen er sådan én, man aldrig glemmer, og der menes der virkelig 'aldrig'.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#8 Bruce 13 år siden

Skaberen af de absolut bedste New York politi- og korruptions epos i nyere tid, altid med fokus på, hvad der drev protagonisterne i sine dramaer og med action som noget sekundært. Lumet havde en masse at fortælle med sine film og om sine personer og der var derfor aldrig behov for spektakulære virkemidler. Måske hans film derfor aldrig blev anerkendt i deres samtid for de store værker de retteligt var.

Fail-Safe stod og står stadig ubehjælpeligt i skyggen af Kubricks Strangelove. To kompromisløse film om samme emne, men ganske forskellige i deres tilgang. Fail-Safes uerhørt kyniske og satiriske indslag i en tid, hvor verden lige havde været på randen af A-krig, var formentlig for meget og for tidligt og derfor var den ironiske og endog komiske distance i Kubricks film, noget lettere at sluge.

12 Vrede Mænd er en stor klassiker, men det piner mig, at Prince of the City er bænket i skyggen af Serpico og French Connection, når den er en mindst ligeså god film.

[url= Hill[/url] er ligeledes gået uretvist i glemmebogen, men forhåbentlig kan Lumets "afgang" være med til at få fokus på hans mindre kendte bagkatalog, så vi kan nyde alle hans film fremover i HD.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#9 evermind 13 år siden

Jeg har vist desværre endnu kun set Network og Before the Devil Knows You're Dead af hans film, men manden kunne tydeligvis sit kram.

R.I.P. Lumet ...
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#10 RasmusFL 13 år siden

#8 - fedt at du nævner 'The Hill'. Jeg havde selv helt glemt, at han havde lavet den. Igen en intens film med gode præstationer, stærke karakterer og en knaldhård slutning.

Meget enig i din post overall, godt sagt i de to første afsnit. Prince of the City kender jeg ikke.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"

Skriv ny kommentar: