Disney har gjort et stort nummer ud af at hemmeligholde historien i den ventede “Pirates of the Caribbean: At Worlds End”, den tredje og angiveligt sidste film i deres pirattrilogi. Men nu er sløret blevet løftet for et hidtil hemmeligt cast-medlem.
Det har bl.a. længe været kendt, at Hong Kong stjernen Chow Yun-Fat portrætterer en frygtet kinesisk pirat, men først nu er det blevet afsløret, at den 10-årige skuespiller Dominic Scott Kay har en mindre, men betydelig rolle i filmen.
Dominic Scott Kay, som senere på måneden kan opleves i “Charlottes tryllespind”, har selv bekræftet sin medvirken i eventyret, hvor han skal spille en yngre udgave af en af de centrale figurer – formentlig i en flashback-sekvens. Kay må dog ikke udtale sig om selve rollen, men filmsiden IESB.net har formodninger om, at der er tale om barneudgaven af selveste Jack Sparrow, der i voksen størrelse portrætteres med stor iver af Johnny Depp.
Begge de foregående film, “Den sorte forbandelse” og “Død mands kiste”, har omsat for mere end $1,7 mia., og den kommende “At Worlds End” forventes at slå alle konkurrenter ud af kurs, når premieren søsættes 25. maj.
#1 myggen 18 år siden
#2 Ikari 18 år siden
#3 filmz-d4||3 18 år siden
#4 Korben Dallas 18 år siden
#5 filmz-lassechr 18 år siden
#6 dolphinfriendly 18 år siden
#7 filmz-Kadann 18 år siden
Jep, du er den eneste i hele verden der synes det, selvfølgelig.
#8 ajust 18 år siden
#9 myggen 18 år siden
#10 keitel 18 år siden