Det er nu bekræftet, at Hong Kong-stjernen Donnie Yen (“Hero”, “Ip Man”, “Seven Swords”) skal påtage sig den legendariske rolle som Abekongen i en ny kinesisk spillefilm over det gamle kinesiske sagn om den snarrådige abekriger.
Filmens titel er “Monkey King: Wreaking Havoc In Heavenly Palace”, og den skal instrueres af Soi Cheang. Projektet bygger over den gamle legende samt Wu Chens roman “Rejsen mod vest”.
Historien om Abekongen blev herhjemme kendt og elsket, da den animerede tv-serie blev bragt i programmet “Mellem himmel og jord”, hvor Poul Dissing leverede fortællerstemme til det omfattende eventyr, hvori Abekongen sammen med en munk og en gris rejser mod vest for at lede efter nogle buddistiske skrifter.
Der mangler stadig skuespillere til at besætte historiens andre større karakterer, der bl.a. tæller Bøffeldæmonkongen, Jadekejseren og Erlang Shen.
Filmen har fået et budget på 45 mio. dollars, og Filmko Pictures planlægger at påbegynde optagelser på eventyrfilmen i 3D IMAX, hvor Weta Digital skal stå for de mange special effects.
“Monkey King: Wreaking Havoc In Heavenly Palace” regnes klar i kinesiske biografer i februar 2012.
#1 Eat this 14 år siden
#2 DJAS 14 år siden
#3 David Munch 14 år siden
#4 MaW 14 år siden
Er der i øvrigt nogen der ved, hvor man anskaffe sig de gamle tegnefilm, for jeg har lidt svært ved at opdrive dem. Jeg har kun kunne finde dem VHS, hvilket ikke er så interessant?
#5 Blacksanta 14 år siden
#6 filmz-Bruce 14 år siden
På den anden side kostede Red Cliff $80 mio. og det var noget af det værste lort sidste år.
Ved ikke lige hvad det var jeg prøvede at sige.
#7 vizibility 14 år siden
#8 filmz-Bruce 14 år siden
#9 duuk74 14 år siden
#10 Monkeyking 14 år siden