Den legendariske animationsfilm om “Abekongen” har længe været savnet og efterlyst af danske fans, der første gang kunne stifte bekendtskab med filmen på tv i slutningen af 70’erne.

Filmen har indtil nu kun været tilgængelig med danske stemmer i en bootleg-version af tvivlsom kvalitet, men nu er der godt nyt til alle fans, idet en venlig Filmz-bruger ved navn “Jakob” på Filmz’ forum har kunnet fortælle, at den populære film snart vil kunne ses på tv i dens originale version med dansk stemme af Povl Dissing.

Filmen er programsat til søndag 23. januar kl. 08.00
(med forbehold for programændringer) på DR Ramasjang. En søgning på DR bekræfter datoen.

I “Abekongen” rejser en munk, en gris og ikke mindst den anarkistiske abekonge mod vest for at lede efter nogle buddhistiske skrifter, men det, der fylder mest, er, hvordan abekongen narrer og tæsker diverse dæmoner, djævle og andre plageånder.

Se også: Donnie Yen er Abekongen.



Vis kommentarer (28)
Gravatar

#1 Eat this 13 år siden

Den skal optages til mine børn (og mig ;-)
Gravatar

#2 Tommy Kristensen 13 år siden

Ikke for at være flueknepper, men "Mellem himmel og jord" kørte da vist først i 80'erne. Hvis det var i 70'erne - så var det måske "Ungdomsredaktionen"?
Gravatar

#3 Spanner 13 år siden

Ja den blev vist i 80'erne i samme åndedrag som CRASH! og Flid, fedt & Snyd
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#4 Proxzyn 13 år siden

SWEET! Det er godt nok lang tid siden jeg har set den. Glæder mig :D
Gravatar

#5 Æsop9000 13 år siden

Fedt nok. DR Ramasjang burde også udsende de gamle Tintin film med de første stemmer dertil (Jess ingerslev, osv) samt lucky luke med de første stemmer som jeg husker der blev sat på filmen (ove sprogøe).
I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. I praksis er der
Gravatar

#6 chang 13 år siden

Kan det passe, at der udover den gamle originale tegnefilm også har været en tegnefilmsserie med abekongen for mange år siden? Og desuden en "rigtig" tv-serie med udklædte skuespillere som også ligger mange år tilbage? Og i så fald, kan disse opstøves nogen steder overhovedet? Synes bare jeg kan erindre sådan et eller andet med henholdsvis en tegnefilmsserie og en live action serie over historien om abekongen, så måske nogle her i tråden kunne afklare det...? It would be much appreciated ;o)
Gravatar

#7 Highland Park 13 år siden

Hr. Dissing hedder altså Povl til fornavn - og jeg tør ikke tro på, at der er tale om udgaven med hans stemme, før jeg får det endeligt bekræftet. Det skulle ikke undre mig, hvis man i forbindelse med en kommende dvd-udgave har ladet f.eks. Amin Jensen eller Dario Campeotto spolere fornøjelsen.

Der er 25 minutter endnu!:

Så vil vi gerne som sidste nummer spille en sang om en mand, der skal hænges... og sådan noget. :D
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#8 rammy 13 år siden

100% nostalgi!!! Glæder mig.
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#9 evermind 13 år siden

#6 Det er korrekt, den/dem husker jeg også. Det var noget med en eller anden myndighed, der havde fået kontrol over Abekongen via et pandebånd, der kunne påføre ham stærke smerter. Det var vist nok sådan en rigtig "quest"-serie, hvor han rejste sammen med to følgesvende, hvoraf den ene var halvt menneske, halvt gris. Mener den var ret underholdende ... Kan på autistisk vis huske et lille brudstykke af temaet, hehe.
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#10 evermind 13 år siden

Hvor irriterende, kan ikke finde tegnefilmserien på Imdb ... Men er ret sikker på, at det var i min folkeskoletid, den kørte på dansk TV; mener vi snakkede om den henne i skolen. Så den må være fra før '92.

Der var også en live action-udgave, som tilsyneladende er fra '86, men om tegnefilmserien kom før eller efter, ved jeg ikke.
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"

Skriv ny kommentar: