Doug Liman, som har stået bag film som “Manden uden navn – The Bourne Identity”, “Go” og “Swingers”, er topkandidaten hos Warner Bros. til at instruere sci-fi-eventyret “All You Need Is Kill”.
Liman er allerede i forhandlinger om at påtage sig projektet.
Filmen, som har et tema i stil med “En ny dag truer”, er skrevet af Dante Harper over Hiroshi Sakurazakas japanske sci-fi-roman fra 2004.
Romanen omhandler Keiji Kiriya, som sammen med en gruppe andre uerfarne rekrutter bliver udstyret med en særlig højteknologisk panserdragt og sendt ud for at dræbe, da rumvæsner invaderer.
Keiji dør på slagmarken, men kun for at finde sig selv genfødt hver morgen for atter at kæmpe og dø igen og igen.
I sin 158. genfødsel opdager han dog noget besynderligt, han ikke har set før: den kvindelige soldat kendt som Bitch of War. Er Bitch mon nøglen til Keijis frelse – eller til hans endelige død?
Se også: Warner Bros. filmatiserer sci-fi-eventyret “All You Need Is Kill”.
#1 Nukleon 14 år siden