Robert Downey Jr., der fik sit store comeback som skuespiller sidste år med to højtprofilerede præstationer i “Iron Man” og “Tropic Thunder”, der også sikrede ham en Oscar-nominering, har fyldt sit balkort godt op for de næste par år, og nu er han blevet tilknyttet endnu et projekt.
Downey Jr. skal spille overfor Zach Galifianakis (“Tømmermænd i Vegas”) i komedien “Due Date”, som Todd Phillips, der tidligere bl.a. har stået bag “Tømmermænd i Vegas” og “Old School”, skal instruere.
Filmen omhandler en kommende far (Downey Jr.), der er på en road-trip med en anden mand (Galifianakis), som han – for at sige det pænt – ikke kan sammen med.
#1 Coffey Mug 15 år siden
#2 filmz-JKnudsen 15 år siden
#3 Morpheus 15 år siden
Var inde og se The Hangover i går og "Alan" AKA Zach Galifianakis var klart den sjoveste i filmen. Ser frem til den her.