Den amerikanske pandemi-ekspert Dr. Anthony Fauci tror ikke på sikre biografbesøg før i slutningen af 2021.
Hollywood-stjernen Jennifer Garner har netop interviewet Dr. Anthony Fauci om coronakrisen.
Og interviewet bringer nedslående nyt til biografbranchen, som bløder grundet restriktioner, nedlukninger og mangel på film.
For hvornår er det igen 100 procent sikkert at se film i biografen igen? Svaret er tidligst om et år.
Fauci forklarer, at en vaccine muligvis kan være klar i løbet af i år, men herfra vil en vaccine først blive udbredt i løbet af efteråret 2021.
Læs også ‘Sony melder ud efter “Tenet”-åbning: Ingen storfilm før vaccine‘.
Sony Pictures har senest meldt ud, at man ikke giver premiere på nye storfilm før, at der åbnes markant op for biograferne igen, hvilket altså kan risikere at vente til slutningen af 2021.