Så er en filmversion af “Dragonlance” bøgerne endelig officielt på vej. Paramount Pictures er gået i gang med at lave en animeret spillefilm bygget over de bedstsælgende fantasyromaner skabt af Margaret Weis og Tracy Hickman.

Filmen baseres på den første saga i det omfattende univers, trilogien “Dragonlace Krøniker”, der lægger ud med “Dragons of Autumn Twilight”. Bag kameraet på produktionen af filmen finder man Will Meugniot, der også stod bag den animerede “X-Men” tv-serie. Meugniot instruerer efter et manuskript af George Strayton (“Amazonekrigeren Xena”).

Det animerede epos, som vil kombinere almindelig 2D animation med computerskabte 3D-elementer, har allerede fået indspillet mange af stemmerne til filmens karakterer. “Xena”-stjernen Lucy Lawless lægger stemme til den smukke nomade Goldmoon, der er en af de centrale figurer i historien, mens Michael Rosenbaum fra “Smallville” også har en stemmerolle.

”Jeg har ventet længe på at se ‘Dragonlance’ blive omdannet til film,” udtaler Cindi Rice, som er executive producer. ”Jeg er utrolig stolt over det kreative hold jeg har sammensat. George Strayton har skrevet et fedt manuskript, der også er tro overfor Margarets og Tracys vision. Will Meugniot er simpelthen et animationsgeni, og han har hjulpet os med at skabe en meget innovativ og kompliceret film. Det er en fornøjelse at arbejde med dem begge.”

Hvis filmen bliver en succes, håber Rice, at hun vil få mulighed for at lave flere film baseret på bøgerne.

“Dragonlance: Dragons of Autumn Twilight” vil få premiere i efteråret 2007.



Vis kommentarer (33)
Gravatar

#11 Vampiress 18 år siden

synes på en måde det er fedt de laver det til animation istedet for live... medmindre de gør som Peter Jackson og finder folk der passer til rollerne og så ellers er ligeglade med om de er kendte.
Kan lige se deres valg med The Guvenator som Caramon eller sådan noget.. det passer ikke helt synes jeg.. så hellere animation :P
Gravatar

#12 Makse 18 år siden

Ja, det vil blive svært at finde de rigtige skuespillere. (f.eks. Tasselhof Burfoot)
Men den verden fortjener en rigtig filmatisering.
Gravatar

#13 m 18 år siden

Sejt, først Anne McCaffrey og nu dette, håber så bare det hele bliver til noget (guf).
The 21st century is when everything changes. And you gotta be ready.
Gravatar

#14 Vampiress 18 år siden

Anne McCaffrey?!?.. Går de igang med Pern også? det ville da være max cool.
Gravatar

#15 Ikari 18 år siden

Gravatar

#16 PredatorX 18 år siden

Genial nyhed. Har også altid gerne ville se denne Dragon"lillebrortillordoftherings"Lance filmatisering. Der har jo også kun gået rygter om det de sidste 10 år.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#17 filmz-phreak 18 år siden

endelig fik hollywood øjenene op for de fantastiske historier...bare de nu ikke fucker det så meget op, som de gjorde i D&D - The Movie,

Men det baner måske vejen for filmatiseringen af andre bogserier, her tænker jeg på Icewinddale, Elminster sagaen og avatars series, for at nævne nogle få...

men lads os bede til guderne om at de ikke laver en D&D film nr 2...

:D
- In vino veritas....
Gravatar

#18 filmz-Drak 18 år siden

Desværre lyder det jo ikke ligefrem som om filmen har et enormt budget, hvis man vælger at bruge stemmeskuespillere såsom Lucy Lawless. Ikke at hun nødvendigvis er dårlig til det, men at vi ikke ser større stemmeskuespillere såsom til shrek og de mange andre dyrere animations film.

Personligt vil jeg hellere ikke have en dragonlance film, end en halvdårlig motionspicture som ikke kan løfte serien.
Gravatar

#19 PredatorX 18 år siden

#18

Tja, man kan jo så håbe at de netop bruger deres budget til filmen, og ikke brænder det hele af på at caste kendte personer. Madagascar er jo et pragteksempel på, at man har brugt hele budgettet og tiden på casting, istedet for at skrive et bedre manus, eller lave en federe og mere gennemført stil.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#20 vapor 18 år siden

#17 De har da allerede lavet en D&D 2. :)
http://www.imdb.com/title/tt0406728/

Skriv ny kommentar: