Så er en filmversion af “Dragonlance” bøgerne endelig officielt på vej. Paramount Pictures er gået i gang med at lave en animeret spillefilm bygget over de bedstsælgende fantasyromaner skabt af Margaret Weis og Tracy Hickman.
Filmen baseres på den første saga i det omfattende univers, trilogien “Dragonlace Krøniker”, der lægger ud med “Dragons of Autumn Twilight”. Bag kameraet på produktionen af filmen finder man Will Meugniot, der også stod bag den animerede “X-Men” tv-serie. Meugniot instruerer efter et manuskript af George Strayton (“Amazonekrigeren Xena”).
Det animerede epos, som vil kombinere almindelig 2D animation med computerskabte 3D-elementer, har allerede fået indspillet mange af stemmerne til filmens karakterer. “Xena”-stjernen Lucy Lawless lægger stemme til den smukke nomade Goldmoon, der er en af de centrale figurer i historien, mens Michael Rosenbaum fra “Smallville” også har en stemmerolle.
”Jeg har ventet længe på at se ‘Dragonlance’ blive omdannet til film,” udtaler Cindi Rice, som er executive producer. ”Jeg er utrolig stolt over det kreative hold jeg har sammensat. George Strayton har skrevet et fedt manuskript, der også er tro overfor Margarets og Tracys vision. Will Meugniot er simpelthen et animationsgeni, og han har hjulpet os med at skabe en meget innovativ og kompliceret film. Det er en fornøjelse at arbejde med dem begge.”
Hvis filmen bliver en succes, håber Rice, at hun vil få mulighed for at lave flere film baseret på bøgerne.
“Dragonlance: Dragons of Autumn Twilight” vil få premiere i efteråret 2007.
#31 Patriarch 18 år siden
Anyway - spændende nyt.
#32 filmz-maxhh 18 år siden
Jeg tænkte mere på i tilfælde af en spillefilm, ikke som voiceovers...
Mvh
MaxHH
#33 dolphinfriendly 18 år siden