DreamWorks Pictures har købt rettighederne til den succesfulde japanske cyberpunk-klassiker “Ghost in the Shell”, som filmselskabet vil lave som en stor live-action-film.

Filmselskaberne Universal og Sony havde også udvist interesse for projektet, der blev annonceret sidste år, men Steven Spielberg fik aftalen i hus hos DreamWorks. Spielberg udtaler om projektet: ”‘Ghost in the Shell’ er en af mine favorithistorier… det er en genre, som er slået igennem, og vi byder den velkommen til DreamWorks med entusiasme.”

Avi Arad, Ari Arad og Steven Paul skal producere filmen. Avi Arad har tidligere været producer på franchises som “Spider-Man”, “X-Men” og “Fantastic Four” samt de kommende “Iron Man” og “The Incredible Hulk”. Jamie Moss (“Street Kings”) skal skrive manuskriptet.

Scifi-fortællingen “Ghost in the Shell” fra 1995 var den første animefilm, der blev udgivet i Japan, Storbritannien og USA på samme tid. Den udspiller sig i en nær fremtid, hvor en kvindelig cyborg-agent og hendes makker kommer på sporet af en mystisk og magtfuld hacker, der kan tiltvinge sig adgang til sine ofres hjerner.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#11 rasmusv 16 år siden

#4 Jeg forstod eller fangede heller ikke ghost in a shell. Jeg var bare sådan helt blank da jeg havde set den og tænkte wtf? Så jeg kiggede på min kammerat jeg så den sammen med, og han havde samme blanke udtryk i kryderen, så du er ikke helt alene.
Gravatar

#12 Dragon_Claw 16 år siden

#4 og #11 Så skal i tage og se Akira. Jeg har set den film nogle gange efterhånden nu, og jeg fatter stadigvæk ikke det hele. Men mon ikke det er normalt, taget i betragtning af at filmen "kun" er 2 timer lang og lavet efter tegneserien som er over 2000 sider lang!

Men det er stadigvæk en fed film. Tetsuo er en fucking badass.
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#13 Notional 16 år siden

Wow det kan da kun gå galt med hollywoods "talent". Håber de prøver at lave sin egen version, for den filosofiske tilgang filmen har til livet og definationen heraf vil amerikanere slet ikke fatte eller kunne håndtere i en sci-fi film. Men hvad skulle den så handle om?

Men er det ikke en gammel nyhed? Synes jeg hørte om det projekt for nogen år siden. Uanset håber jeg på det bedste, men frygter der værste.

#4 & #11 Se den nogen gange til, så burde det altså komme. Men forstår i ikke den (eller Akira), så skal i nok ikke se Neon Genesis Evangelion, der nærmest opfandt termet "mindfuck". Damn en metaforisk dyb sociologisk og psykisk serie. Og den er også fra omkring 1995. Hollywood kan ikke idag lave, hvad man kunne med animé for over 10 år siden.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#14 filmz-Kadann 16 år siden

#13 -

Selvfølgelig kan Hollywood lave det, man vælger bare at lade være, da man, langt hen af vejen, foretrækker "sikre" indtjeningskilder.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#15 Notional 16 år siden

#14 På samme måde Paris Hilton "vælger" at være talentløs? Jeg ahr aldrig set noget fra hollywood, der kunne måle sig med nogen af de ting, der kommer fra japan, især i form af animé. Selv når de laver remakes er de dårligere end originalen. De værker, der kommer fra hollywood, er bare ikke særligt intelligente.

Der var mere hjerne i hollywood dengang Kubrick lavede sine sociologiske film, men den æra er åbenbart slut. Idag har vi Epic Movie og Fantastic Four, wee. Selv de sidste Oscarvindende film er voldsomt basale, som f.eks. No Country For Old Men.

Nej jeg tror vitterligt ikke på at hollywood KAN lave den slags film og jeg synes på ingen måde tvivlen skal komme dem til gode. At den gennemsnitlige amerikaner åbenbart ifølge hollywood er dummere end muggen ost hjælper så heller ikke ligefrem på det hele.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#16 filmz-Kadann 16 år siden

#15 -

Paris Hilton lader jeg dig om at dømme - hun har åbenbart talent nok til at holde sig på forsiderne, så mon ikke det siger mere om publikummet, end det gør om hende?

Ligesom det siger noget om publikummet, at dine filmeksempler tjener penge, men mon ikke der var middelmådige og ligegyldige underholdningsfilm tilstede, dengang Kubrick var på sit højeste, der også tjente penge? Forskellen ligger nok bare i hvor dygtig man er til at markedsføre sit lort.

Og lur mig om der ikke er en MEGET stor procentdel lort fra Japan, i forhold til den procentdel guld der rammer vores land, præcis ligesom ALLE andre landes filmproduktioner. Bare se Danmark, for hver Lars Von Trier (uanset om man kan lide hans film eller ej, kommer man ikke udenom hans anerkendelse internationalt), er der jo 10-20-30 Spang Olsener.

Jeg har da set en god portion spændende produktioner fra USA de seneste år, der ikke nødvendigvis taler til et bredt publikum og jeg mener da stadig at der er masser af kreative kræfter i amerikansk film, der sagtens kan måle sig med resten af verden - forskellen ligger blot i at vi får ALT fra USA, godt som skidt, men vi får altså ikke ALT fra Japan, der får vi sjældent andet end det bedste.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: