Nicolas Cage opnår en helt ny form for berømmelse i den første trailer til A24-filmen “Dream Scenario”.

Cages Hollywood-karriere er inden for de seneste år genopblusset med en række fantastiske roller i alt fra animationsfilen “Spider-Man: Into the Spider-Verse” til den gribende “Pig” til meta-filmen “The Unbearable Weight of Massive Talent”.

Læs også: “Nicolas Cage er beæret over sin cameo i ‘The Flash'”

Nu står han over for endnu en spændende og lige så skør rolle, som man kunne forvente af “Adaptation.”-skuespilleren. Han spiller nemlig en helt ordinær mand, der fra den ene dag til den anden bliver kendt, efter han begynder at dukke op i alles drømme.

“Dream Scenario”, som filmen hedder, har nu fået sin interessante første trailer. Du kan se den herunder.

På rollelisten sammen med Cage finder vi “Black Mass”-skuespiller Julianne Nicholson, “Popstar: Never Stop Never Stopping”-skuespiller Tim Meadows, “Prey”-skuespiller Amber Midthunder og “Superbad”-stjerne Michael Cera.

Den norske “Syk pike”-instruktør Kristoffer Borgli har både skrevet og instrueret filmen, der har navne som den danske “The Northman”-producer Lars Knudsen og “Hereditary”-instruktør Ari Aster som producers.

“Dream Scenario” får premiere i USA den 10. november, men afventer stadigvæk dansk premieredato.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: