Denis Villeneuve tvivler på mere “Dune” efter annonceringen af en simultanpremiere både i biografen og på HBO Max.
Warner Bros. sender alle selskabets kommende 18 spillefilm – der er skabt til biografen – direkte på HBO Max i USA, hvor de bliver gratis for abonnenter i 30 dage.
Den beslutning kommer utvivlsomt til at betyde færre solgte biografbilletter i Nordamerika, mens flere vil vælge at se storfilm som “The Matrix 4” og “Dune” i hjemmebiografen.
Instruktør Denis Villeneuve – der står bag titler som “Sicario” og “Blade Runner 2049” – er bestemt ikke tilfreds med den beslutning:
”‘Dune’ er med afstand den bedste film, jeg nogensinde har lavet. Mit hold og jeg har dedikeret mere end tre år af vores liv til at skabe en unik oplevelse til det store lærred. Filmens billeder og lyd var omhyggeligt skabt til at blive set i biografen,” skriver Denis Villeneuve i Variety.
“Dune” er tænkt som første halvdel af Denis Villeneuve fortælling, men med HBO Max-beslutningen så tvivler instruktøren på, at fans nogensinde får lov til at se afslutningen på “Dune”-historien:
”‘Dune’ får ikke chancen for at præstere økonomisk i forhold til at blive levedygtig, og netpirateri vil sejre til sidst. Warner Bros. har måske dræbt ‘Dune’-franchisen.”
Læs også ‘Christopher Nolan raser: HBO Max er den værste streamingtjeneste‘.
“Dune” får dansk biografpremiere den 30. september.
#1 redbeat 4 år siden
#2 OliverDK 4 år siden
#3 GoyleFromTheFitnessClub 4 år siden
#4 [ikke godkendt bruger] 4 år siden
#5 Bishop 4 år siden
Trist for det tegner ikke lyst for Dune's fremtid, men vi får da en halv historie.