Danske “Druk” vandt fire ud af fire mulige priser ved weekendens European Film Awards.

I 2012 var Thomas Vinterberg nomineret til en European Film Award for “Jagten”, som efterfølgende blev nomineret til en Oscar.

Nu dufter det igen af Oscar for danske Vinterberg, der med “Druk” var nomineret til hele fire priser ved lørdagens European Film Awards.

Og der blev gjort rent bord. “Druk” vandt således priserne for bedste film, instruktør, manuskript og mandlige hovedrolle, der gik til Mads Mikkelsen.

“Druk” er allerede udvalgt som Danmarks Oscar-kandidat i kategorien for bedste internationale film.

Og skal man tro Awards Watch, så er “Druk” én af de store favoritter til at blive Oscar-nomineret i 2021.

Samtidig nævnes Mads Mikkelsen af flere Oscar-eksperter som en outsider i kategorien for bedste mandlige hovedrolle, hvor Chadwick Boseman (“Ma Rainey’s Black Bottom”), Anthony Hopkins (“The Father”) og Gary Oldman (“Mank”) aktuelt udgør favoritfeltet.

“Druk” har solgt over 800.000 billetter i de danske biografer.

Læs også ‘“Druk” skal vinde Oscar til Danmark – derfor blev den valgt‘.

Oscar-showet afholdes næste gang den 25. april.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: