En af årets mest ventede storfilm, “Dune: Part 2”, lader vente på sig lidt endnu.
Denis Villeneuves stjernespækkede sci-fi-fortsættelse mister sin premieredato den 1. november i år. Det rapporterer flere amerikanske medier, heriblandt Variety.
I stedet får filmen nu premiere den 13. marts 2024 i de danske biografer. Årsagen til filmens forsinkelse skal findes i strejkerne, der i øjeblikket halter langt de fleste Hollywood-produktioner.
Du kan læse mere om strejkerne her.
I tilfældet af “Dune: Part 2”, hvis optagelser sluttede sidste år, forventes det, at beslutningen om at forsinke filmen, kommer, da strejken ikke tillader filmens mange stjerner at promovere den, hvilket altså kan gå ud over dens indkomst.
Forsinkelsen af “Dune: Part 2” betyder også, at Warner Bros., der står for storfilmens distribution, må udskyde “Godzilla x Kong: The New Empire”, der nu får premiere i april samme år i stedet.
Villeneuve-filmen har Timothée Chalamet og Zendaya i spotlightet med stjerner som Rebecca Ferguson, Josh Brolin, Christopher Walken, Austin Butler, Florence Pugh, Javier Bardem, Dave Bautista og Léa Seydoux også på rollelisten.
Læs også: “‘Nothing Fancy’: Blæret ‘Dune: Part Two’-Trailer fremviser oprør og ormeridning”
Filmen er skrevet af instruktøren i samarbejde med Joe Spaihts, som også var med til at skrive “Part 1”.