Langt om længe får vi Dwayne Johnsons antihelt Black Adam at se i fuld flor.

Den første officielle trailer til Black Adams længe ventede live-action-debut, giver os en forsmag på endnu et eksplosivt actioneventyr i DCEU.

I “Black Adam” følger vi Johnson som den titulære antihelt, en tidligere slave med guddommelige kræfter, som efter 5000 år i fangeskab bliver sluppet løs, så han kan udøve sin helt egen form for retfærdighed i den nutidige verden.

Black Adam er dog ikke den eneste nye superkarakter, vi introduceres til i Jaume Collet-Serra-filmen. Aldis Hodge (“One Night in Miami”), Noah Centineo (“To All the Boys”-franchisen”) og Quintessa Swindell (“Euphoria”) spiller hhv. Hawkman, Atom Smasher og Cyclone, mens selveste Pierce Brosnan har fået æren af at spille Dr. Fate.

Black Adam skulle oprindeligt have optrådt i 2019-filmen “Shazam!”, som fortællingens bad guy. Det blev dog vurderet, at det var en skam at sætte en stjerne som Johnson til at spille andenviolin, og i stedet fik han altså spotlightet i sin egen film, som vi nu kan begynde at se resultatet af.

Læs også: “Hele familien Shazam har fået nye kostumer i første officielle billede fra ‘Shazam! Fury of the Gods'”

Netop Shazam er den næste helt i DC-køen, og opfølgeren “Shazam! Fury of the Gods” får premiere den 15. december, knap tre måneder efter “Black Adam”, der kan opleves på det store lærred herhjemme den 20. oktober.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: