Dwayne Johnsons Black Adam står over for noget af et dilemma i den nye trailer til sin første solofilm: skal være vores verdens frelser eller ødelægger?

“Black Adam” ser Johnson i hans længe ventede DCEU-debut som den titulære tidligere slave og nuværende antihelt, men han er langt fra filmens eneste superperson. Jaume Collet-Serra-filmen introducerer os nemlig også til superheltegruppen Justice Society of America, der i denne udgave udgøres af Aldis Hodge (“One Night in Miami”) som Hawkman, Noah Centineo (“To All the Boys”-franchisen) som Atom Smasher, Quintessa Swindell (“Trinkets”) som Cyclone og ikke mindst Pierce Brosnan (“Die Another Day”) som Dr. Fate.

Den nye trailer afslører dog også, at der er mindst ét velkendt ansigt i den kommende film. Viola Davis’ “The Suicide Squad”-karakter Amanda Waller kan nemlig ses i et kort klip.

Du kan læse vores anmeldelse af “The Suicide Squad” lige her.

I “Black Adam” følger vi Adam, da han efter 5000 år i fangeskab slippes fri i vores verden. Hans voldsomme væremåde får Justice Society til at opsøge ham i forsøget på at stoppe hans hærgen, men sammen må de dog hjælpes ad for at sætte en stopper for den onde Ishmael Gregor, aka Sabbac.

“Due Date”-forfatter Adam Sztykiel har skrevet filmen i samarbejde med “The Mauritanian”-duoen Sohrab Noshirvani og Rory Haines.

“Black Adam” får dansk premiere den 19. oktober.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: