Skuespiller og instruktør Peter Fonda er død – han blev 79 år.
Fredag døde Peter Fonda af lungekræft, bekræfter hans familie til CNN.
Fonda var en del af den Hollywood-kendte Fonda-familie.
Han var søn af Oscar-vinder Henry Fonda, bror til den dobbelte Oscar-vinder Jane Fonda og far til skuespilleren Bridget Fonda.
Selv blev Peter Fonda nomineret til to Oscar-priser.
Heriblandt for manuskriptet til “Easy Rider”, som han i 1969 skrev sammen med blandt andre instruktør Dennis Hopper.
“Easy Rider” blev definerende for Fonda, der spillede hovedrollen som Wyatt.
Derfor var det nærmest skæbnebestemt, at Fondas sidste tweet blev om netop “Easy Rider”, der varslede New Hollywood ved indgangen til 1970’erne.
'Easy Rider' at 50: How they put together that groundbreaking soundtrack https://t.co/t54IA4taNz
— Peter Henry Fonda (@iamfonda) August 9, 2019
Fonda spillede også med i titler som “3:10 to Yuma” og “Ghost Rider”, imens instruktørkarrieren bød på 1970’er-titlerne “The Hired Hand”, “Idaho Transfer” og “Wanda Nevada”.
Peter Fonda efterlader sig kone og to børn.