MGM har tidligere afsløret, at de har planlagt en ny filmfortolkning af det klassiske cyberpunk-actionbrag “RoboCop”, og nu kan Ed Neumeier – der stod bag manuskriptet til Paul Verhoevens originale film – i et interview afsløre, at han er meget interesseret i at skulle instruere den nye udgave.

”Jeg ville være helt vild med at lave en ‘RoboCop’-film,” udtaler Neumeier. ”Jeg har faktisk en masse idéer til, hvad vi kan gøre med RoboCop nu. Han er en meget afgørende figur for tiden.”

Neumeier ser nemlig tidens politiske klima som en ideel mulighed for sin skrivestil, der gjorde originalfilmen om cyborgstrømeren til en af dens tids mest undergravende film.

Forfatteren forklarer: ”Det kunne være sjovt at sige, at der er et gennemtrængende klima af frygt i medierne, der siger, at vi skal blive hjemme, købe flere ting, og at vi ikke skal protestere eller stille spørgsmålstegn ved noget? Så vi vil muligvis nok lege lidt med det.”

Om MGM også vil vælge Neumeier som instruktør – eller blot beholde ham som manuskriptforfatter – vil tiden vise, når filmselskabet fastsætter en dato for produktionen på projektet.

Den originale “RoboCop” fra 1987 havde Peter Weller i hovedrollen som den unge ihærdige betjent Alex Murphy, der efter at være blevet dræbt i tjenesten bliver genoplivet som en lovhåndhævende cyborg, der bliver plaget af hjemsøgende minder fra sit tidligere liv.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#11 filmz-Is 16 år siden

#5
Jeg er hamrende enig i at Terminator 1 er den bedste i serien. 2'eren er langt bedre!Og med hensyn til Star Wars filmene synes jeg du har ret. De gamle er meget bedre. :-)

Gravatar

#12 filmz-Cerebrum 16 år siden

Cool! Er vokset op med RoboCop filmene og spillet (Nintendo) og er faktisk ret stor fan stadig idag.

Synes, at de første par film tager fat på dybt seriøse emner ang. den menneskelige natur og hvor meget vi fucker alt muligt op her i tilværelsen i kraft af de forskellige former for udvikling der foregår omkring os - så, hvis der kommer noget originalt ud af de nye planer, so hook me up! Ellers, så synes jeg, at det vil være spild af et genialt koncept...

"Terminator 2" er klart den film med mest "hjerne" i serien... den berør en masse emner som man kan skrive tykke bøger og afhandlinger om!

Gravatar

#13 dslacker 16 år siden

Æh - folks kommentarer carter rundt i øst og vest... Fact - der er ingen som helst grund til at lave en remake... fortsættelse værsgo, men intro historien er fortalt.
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
Gravatar

#14 filmz-Kadann 16 år siden

Oh well, godt man stadig har sin go'e gamle Criterion stående. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#15 duuk74 16 år siden

Robocop er en fed film. Og et eller andet sted kunne jeg faktisk godt tænke mig en genfortolkning af Robocop filmen. Bare se hvad Nolan gjorde ved Batman. Med en mere dyster verden, high tech biomekanik osv (og nej, jeg mener ikke raketter ud af ærmerne og den slags).Jeg mener virkelig der er potentiale i historien og de temaer der kunne tilknyttes.
Her ca. 20 år efter den originale Robocop's plot, er filmen jo egentlig bare blevet mere realistisk, både med hensyn til teknologi, men også i og med at vores verden er blevet grovere og mere kynisk. Frygt spiller også en rolle i folks hverdag mere end i gamle dage. Eller der er kommet frygt for flere ting idag. Samtidig synes jeg også det ville være fedt med en seriøs tilgang til filmen, og ikke "med et glimt i øjet"

Robocop har stadig en plads i mit hjerte, men med de rigtige folk bag, kunne det virkelig blive stort.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#16 Lard Hanson 16 år siden

Så længe de ikke ændrer hans udseende og filmens miljø for meget, så tror jeg egentlig, det kunne blive en god film.

Som #15 siger, er den stadig (om ikke mere) aktuel, og med de rigtige folk bag ... ja, så kunne det blive godt.
Gravatar

#17 filmkorn.dk 16 år siden

#15 Enig, men jeg tror ikke Neumeier er samme kaliber instruktør som Nolan. Lad os nu se hvad han kan få ud af Starship Troopers 3.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#18 duuk74 16 år siden

#17
Nej jeg synes også at Neumeier skal holde sig til manus, og så skal de ha fat i en klasseinstruktør.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#19 MikkelHJ 16 år siden

Det kunne da være interessant at se en nyfortolkning af RoboCop, så længe der ligger et minimum af kunstnerisk vision bag.

Hey, hvad med RoboCop Vs. Terminator?

Jeg er stor fan af Murphy. Faktisk er jeg næsten lige blevet færdig med alle afsnittene af tegnefilmsserien. Det var en velkommen tur tilbage til barndommen, hvor Kanal 2 sendte gode tegnefilm som Dino Riders og Dungeons & Dragons.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.

Skriv ny kommentar: