Anthony og Joe Russo hylder nu James Cameron for fire film – ‘Holy Sh*t!!!’

Det kan godt være, at Russo-brødrene nu står bag verdens største film nogensinde – læs om det her.

Men derfor ser Anthony og Joe Russo stadig op til “Avatar”-instruktør James Cameron, som de nu har overtaget førstepladsen fra:

”Til Jim Cameron – du er en monumental årsag til, at vi forelskede os i film. Tak for altid at inspirere os og åbne verdens øjne for, hvad der er muligt. Vi kan ikke vente med at se, hvor du tager os hen næste gang,” skriver Russo-brødrene på Twitter.

Beskeden er ledsaget af fire billeder, hvor Anthony og Joe sidder i biografen og ser film af James Cameron, og som fik dem til at tænke: ’Holy Sh*t!!!'.

Der er tale om “The Terminator” fra 1984, “Aliens” fra 1986, “Titanic” fra 1997 og altså “Avatar” fra 2009.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Gorman 5 år siden

De 4 film har de fleste af os vist sagt Holy shit til i sin tid :)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!

Skriv ny kommentar: