Marvel Television-chefen Jeph Loeb træder tilbage efter forfremmelse til MCU-chef Kevin Feige.
Der har længe været to Marvel-afdelinger internt hos Marvel Entertainment. Kevin Feige var chef for Marvel Studios, der står bag MCU-filmene, imens Jeph Loeb var i front for Marvel Television.
Marvel Television står bag Marvel-serier som “Agents of S.H.I.E.L.D.”, “Inhumans” og Defenders-serierne på Netflix.
Men med lanceringen af Disney Plus har Marvel Studios fået ansvaret for nu også at producere serier.
Det resulterede senest i en forfremmelse af MCU-chef Kevin Feige – læs om det her.
MCU-chefen blev forfremmet til titel af Chief Creative Officer hos Marvel, hvilket samler alle Disneys Marvel-produktioner under Kevin Feiges lederskab.
Det har gjort Marvel Television-chefen Jeph Loeb overflødig med kun få ansvarsområder.
Nu fortæller interne Marvel-kilder, at Loeb forbereder sin afgang inden for den næste måned, skriver The Hollywood Reporter.
#1 FelixtheAvenger 5 år siden