“Mulan” skulle have medvirket til at kickstarte den globale genåbning af biograferne – nu frygter de for overlevelsen.

Warner Bros. skulle lægge for med “Tenet”, hvorefter Disney efter planen skulle følge op med “Mulan” – det var tandemen, som skulle genstarte billetsalget i verdens biografer.

Men nu er opgaven overladt alene til Christopher Nolan og “Tenet”, fordi Disney i USA og flere andre dele af verden dropper en normal biografpremiere til “Mulan” til fordel for streaming.

Fraværet af Disney-storfilmen med et budget på 200 millioner dollars frustrerer biograferne, der længe har forberedt “Mulan”-premieren:

”Biografernes overlevelse er på spil… Selv om mange distributører har indikeret, at vi er sammen om dette, så viser nylige begivenheder tydeligt, at dette også må bakkes op med handling,” udtaler de europæiske biografers brancheorganisation, UNIC, ifølge Screen Daily.

Også Storbritanniens biografforening UKCA harcelerer over “Mulan”-flytningen til Disney Plus:

”For mange vil dette virke som et skridt tilbage i stedet for et skridt fremad… Den ville have været et tiltrængt boost til både publikum og biograferne, der behøver forsyninger af nye film efter Christopher Nolans ‘Tenet’.”

Læs også ‘Biograf-ansat går amok over Disney-aflysning: Smadrer “Mulan”‘.

“Mulan” får i lande med Disney Plus PVOD-premiere den 4. september.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Nagash 4 år siden

Folk er naive, hvis de tror denne krise ikke kommer til at koste biografer. De kommer til at lukke på stribe. Mit bud er at antallet bliver reduceret til det halve, inden krisen er helt ovre. Og hvis ellers producenterne får succes med direct to stream, så kommer vi nok aldrig op på samme antal igen. Og hvad så? Det er jo ikke nødvendigvis et problem for kunderne. Der vil jo stadig være biografer, hvis man ønsker at se film der.
Gravatar

#2 Geekalot 4 år siden

Holder nu også på det er os kunder der skal serviceres først.
Biograferne har jo sadt på markedet i for langt tid uden reel konkurrence, nu har de fået det, og kan ikke hamle op i mod det.
Vil dog sige der er film jeg hellere vil betale for at se i biografen, men alene kun prisen, jeg tænker på.
Men børnefilm vil vi da helt klar hellere leje en at skulle hive 4 unger i biografen :)

Skriv ny kommentar: