Store dele af Hollywood har travlt med at fyre overgrebs-anklagede ansatte i kølvandet på #MeToo-kampagnen. Men ikke Warner Bros. De nægter af fyre Johnny Depp, selv om han har været anklaget for hustruvold.

Se også: ”House of Cards”-produktion: Sæson 6 bliver gjort færdig uden Kevin Spacey

Johnny Depp spiller skurkerollen som Gellert Grindelwald i “Fantastic Beasts”-franchisen i Warner Bros.-regi. Og det har fået kritik fra flere fans.

Depp har nemlig været anklaget for vold og overgreb imod ekskonen Amber Heard, som fik tilkendt et polititilhold i sagen. I 2016 blev der indgået forlig i skilsmissesagen. Heard fik syv millioner dollars til gengæld for at droppe polititilholdet.

Det får dog hverken Warner Bros. eller instruktør David Yates til at fyre og erstatte Johnny Depp:

”I øjeblikket bliver en masse mennesker anklaget for ting, de bliver anklaget af adskillige ofre… Med Johnny virker det til, at der er én person, som har anklaget ham og hævdet noget. Jeg kan kun sige, at den mand, jeg ser hver dag, han er fuld af anstændighed og venlighed, og det er det, jeg ser,” siger Yates til Entertainment Weekly.

Amber Heard arbejder selv hos Warner Bros., hvor hun medvirker som Mera i “Justice League” og den kommende “Aquaman”.

Netop Warner Bros. har tidligere droppet samarbejdet med producent Brett Ratner, fordi han er under anklage fra seks kvinder om seksuelle overgreb.

“Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald” får premiere d. 15. november.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 Geekalod 7 år siden

johnny depp har været irrelevant længe. hans valg af roller er kedelige og hans præstationer kører på samme måde. med det sagt har han de seneste 3-4 år gjort det en smule bedre end mange år før det. bortset fra pirates som han ihærdigt holder fast i.

men vi kan da ikke vurdere om hans karriere går godt eller dårligt ud fra noget der er så subjektivt som mening om hans film og præstationer. hans karriere går forrygende. han er et kæmpe navn i hollywood der fortsat får flere og flere penge får de film han medvirker i. derfor får hans karriere bedre end nogensinde selvom vi to måske er blevet lidt trætte af ham efterhånden.
Gravatar

#22 Mejse 7 år siden

#21 var jo lige netop derfor jeg sagde en god skuespils karrierer nok lige skullle defineres først :) hvis man går efter indtjening så går hans karrierer jo strygende, eller rettere hvad han tjener.

pointen med lidt at udfordre dine valg af film, var ikke at diskuterer for sjov men fordi, de halvt blev håndplukkede til at passe hvad du sagde :)

Skriv ny kommentar: