Der er efterhånden blot et par uger til den længe ventede biografpremiere på Neil Blomkamps “Elysium”, der har Matt Damon i hovedrollen, og vi har fået fingre i en splinterny featurette, der kigger nærmere på våbnene i den actionspækkede sci-fi-film.

Se featuretten her.

Damon spiller Max – en maskinarbejder, der udsættes for en dødelig dosis radioaktiv stråling og dernæst er tvunget til at drage mod rumstationen Elysium for at blive kureret. Det er dog lettere sagt end gjort, da Elysium er stærkt bevogtet og kun giver adgang til de rige og privilegerede.

Max får dog hjælp af en bandeleder, som udstyrer ham med et kraftfuldt, futuristisk våben, der gør det lettere for ham at nedkæmpe de lejesoldater, han har i hælene. Netop skabelsen af dette våben kan du høre mere om i ovennævnte featurette.

Mens Damon har hovedrollen som Max, medvirker også William Fichtner, Sharlto Copley og Alice Braga samt Jodie Foster som Elysiums leder. Som det eneste danske medie har Filmz TV i øvrigt talt med både Blomkamp, Copley og Damon om “Elysium”, og du kan se vores eksklusive interviews lige op til filmens biografpremiere den 15. august.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 David Munch 11 år siden

Glæder mig nu mere og mere til den her...
Gravatar

#2 bnm 11 år siden

<flueknep>stråling kan ikke være radioaktivt</flueknep>
Gravatar

#3 Nagash 11 år siden

Det er den film, jeg har set allermest frem til siden det lille mærkelige klip af et dødt grisemonster kom frem. Jeg har dog aldrig fundet linket til denne film og det klip sidenhen. Det virker til, at være fra to forskellige univers.

Skriv ny kommentar: