Du kender Al Pacino-klassikeren “En duft af kvinde”. Pacino kan bruge alle sine sanser, men det kan vi som biografpublikum ikke – vi kan ikke dufte kvinden på lærredet fra vores plads i biografen. Og dog. En af de mest bizarre opfindelser i filmhistorien, duftsystemet Smell-O-Vision fra 1960, relanceres nemlig.

Se også: Gratis walk-in-biograf åbner i Cinemateket

Det sker under næste uges Cinerama-festival i Cinemateket, København. Torsdag den 22. oktober genoplives duftfilmen “Scent of Mystery”, der var den første og sidste film lavet i Smell-O-Vision-format. Duftvisningen bliver kun den anden af sin art i verden – og altså 55 år efter premieren.

Duftfilmen blev skabt i kølvandet på filmbranchens krise i 1950’erne og 60’erne. Der skulle findes på noget nyt for lokke amerikanerne tilbage i biograferne i stedet for at se på det nye, smarte tv. Man forsøgte sig blandt andet med 3D og så altså med duftfilm.

Men “Scent of Mystery” blev en fiasko. Mekanikken, der skulle forløse duftene, var både støjende og ustabil. For nogle publikummer var duftene for vage, for andre vamle.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Lars.dk 9 år siden

Jeg ville da gerne lugte til hende på billedet, også selv om hun ikke skulle være i live mere.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/

Skriv ny kommentar: