Den kommende sommer bliver en eksplosiv cocktail af store film. Den kommende “Indiana Jones and the Dial of Destiny” kommer, “Barbie” udkommer, og så udkommer Christopher Nolans spændende nye mastodont af en spændingsfilm.

Den 20. juli står man som biografgænger over for et valg. Vil man gå ind og se et selvironisk pastunivers baseret på en legendarisk legetøjskollektion, eller er man interesseret i en nedrig, pessimistisk og menneskefikseret spændingsfilm om en af mændene bag atombomben?

Universal Pictures har udsendt plakaten til filmen, og den fremviser tyngden forbundet med opfindelsen af og anvendelsen af et masseødelæggelsesvåben. Med Oppenheimers (Cillian Murphy) replik: “They won’t fear it, until they understand it, and they won’t understand it, until you use it” indkapsles idéen om menneskelig destruktion og medfølelse for, hvad der er sværest at forstå: Tab og sorg.

Oppenheimer Plakat / Filmz.dk

Hvilken følelse man sidder tilbage med efter “Oppenheimer”, er afhængig af seeren. Hvad der er fælles for alle, er forventninger om en storladen film med meget talent. Christopher Nolan (“Tenet”) vender tilbage instruktørstolen; i tæt samarbejde med den Oscar-nominerede Kenneth Branagh (“Belfast”). Foran kameraet finder vi blandt andet Cillian Murphy (“Peaky Blinders”), Emily Blunt (“The Flight Attendent”), Rami Malek (“Mr. Robot”), Florence Pugh (“Midsommar”) og Matt Damon (“The Martian”). 20. juli kan vi genopleve det menneskelige fremskridt og krise på det store lærred.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: