Britiske Odeon lukker en fjerdedel af kædens 100 biografer ned til udelukkende weekend-drift.

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at biograferne tjener størstedelen af deres penge fra fredag aften og frem til søndag. Men alle dage har givet overskud.

Nu har coronakrisen dog ramt branchen så hårdt, at det ikke længere kan betale sig for biografkæden Odeon at holde åbent i hverdagene for omtrent 25 af kædens 100 britiske biografer, skriver Yahoo.

Årsagen er ifølge Odeon de mange premiereflytninger fra 2020 til 2021 – der mangler nye storfilm til at lokke publikum til at købe en billet.

Læs også ‘Bekræftet: 663 biografer lukker – 45.000 personer mister jobbet‘.

Samme erkendelse nåede Cineworld tidligere på dagen frem til, men med en mere dramatisk konklusion. Således har verdens næststørste biografkæde valgt at lukke helt ned resten af året.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: