Den klassiske sci-fi-franchise Star Trek har 45-års fødselsdag, og det fejrer vi i ugens Filmz TV med et kort, men grundigt kig på den populære rumsaga.

Vi fortæller om franchisens skabelse, og vi kigger samtidig nærmere på dens i alt 11 film og 6 tv-serier – lige fra den oprindelige tv-serie fra 1960’erne til J.J. Abrams’ succesrige reboot fra 2009. Beam us up!

Derudover anmelder vi også ugens nye premierefilm. Nicolas Winding Refns Cannes-vinder “Drive” kører omsider ind i de danske biografer, og derudover kigger vi på den danske ungdomskomedie “Skyskraber” og den amerikanske kropsbytte-farce “Hvis jeg var dig”.

Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!

Download denne episode, eller tilmeld dig via iTunes på videovideo.dk



Vis kommentarer (55)
Gravatar

#31 HonoDelLoce 13 år siden

Utroligt godt afsnit.. Selv (eller skulle man mon sige "især"?) for en som mig, der aldrig har set Star Trek (hverken serier eller film) og derfor intet aner om de forskellige tidslinier og hvordan det hele hænger sammen..!
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#32 The Insider 13 år siden

#30, jeg ved fra venner, der har arbejdet mange, mange år hos DR, at de i sin tid afviste at vise Star Trek, fordi der "ikke var nogen fremtid i science fiction-genren" (haha). Jeg tror, at seriens manglende danske succes har en del at gøre med den snævre adgang til Star Trek (i hvert fald for "almene" tv-seere, som ikke allerede kender til franchisen), og når Trek endelig er blevet vist, har det som regel været midt om natten på betalingskanaler (såsom TNG på 6'eren) eller Voyager, som jeg selv synes er ret svag, på Zulu.

Det har bare medvirket til at gøre universet så uoverskueligt, tror jeg, at det har været fristende bare at hoppe på den velolierede "Star Trek, er det ikke det der latterlige Star Wars-ripoff?"-bandwagon :-/

#31, tak for rosen! :-) Så må du ud på internettet og købe ind! ;-)
War. War never changes.
Gravatar

#33 NightHawk 13 år siden

@The Insider -

Wow! Det var godt nok en meget detaljeret og meget imponerende gennemgang af "Star Trek" universet, som man i den grad kan mærke er båret frem af en herligt smittende entusiasme, der er umulig ikke at blive revet med af. Der må helt sikkert sidde flere derude, som ikke kender til universet, der nu har fået lyst til at tjekke en eller muligvis alle dele af "Star Trek" ud.

Det jeg har set tæller en håndfuld afsnit af den originale serie, hele "Next Generation", og så alle 11 film. Af spillefilmene er "Wrath of Kahn", Search For Spock", "The Undiscovered Country" og "First Contact" mine favoritter. Og så kan jeg faktisk også godt lide "Nemesis", af de lidt svagere kapitler.

Two big thumbs up for et fremragende afsnit af Filmz-tv! Den her slag "specials" må der meget gerne komme flere af i fremtiden. Måske man kunne lokke dig til at tage et kig på "Doctor Who" franchisen ? :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#34 elwood 13 år siden

Fedt afsnit, ren hygge, men jeg havde nu håbet på lige og se The Insider i den Officielle Uniform, og så lige blive beamet op til sidst 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#35 Laziter 13 år siden

Sjovt som mange ser Voyager som svag.
Jovist har den da sine svage sider, men jeg synes stadig at der solid underholdning i den del af ST universet.
Vi har den, til tider, dobbelt-moralske Capt. Janeway der sørger for at opretholde Prime Directive, undtaget når hun selv lige får brug for at se bort fra det.
The Doctor gør det godt, omend jeg ikke helt har fattet hvor følelserne kommer fra. Han er trods alt kun et hologram, de 2 eneste maskiner med følelser jeg kan komme i tanke om er Data og Lore. Det gør dog ikke The Doctor mindre underholdende.
Ser man på de modstandere crewet møder, så er der faktisk rimelig gang i den.
Kazons er måske ikke teknologisk på samme plan som Voyager, men de formår nu alligevel at rykke godt i det bette skib.
Ja, andre arter som 8472, Hirogen og andre "aggressive" arter giver, synes jeg i hvert fald, god underholdning.
At kalde Voyager en gentagelse af The Next Generation, synes jeg er lidt synd, der er mere i Voyager's historie end man lige ser.

Desværre er der også huller, flere gange har jeg følt at der manglede noget mellem historierne, især i sidste sæson.. Afslutningen var da ganske ok, men der manglede bare noget til at fylde op mellem de sidste par afsnit.
I don't believe it! Two barrels, and he's going down again!
Gravatar

#36 MOVIE1000 13 år siden

Dejligt langt afsnit :) Har selv 10 Star Trek film, så jeg vil ikke kalde mig for en fan, men stadig nysgerrig over universet, jeg savnede lidt mere gennemgang af TV-serierne da jeg ikke kender meget til dem. Og filmene forstår jeg nogenlunde, (Der skal man nok have set TV-serierne) men for det meste er jeg underholdt. Måske engang ude i fremtiden vil jeg få skaffet TV-serierne, men det er ikke sikker, da det lyder til at man skal bruge utrolig meget tid for at forstå og komme igennem hele Star Trek universet. :)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#37 The Insider 13 år siden

#33, tak tak, for de venlige ord :-) Jeg vil bestemt ikke udelukke en "Doctor Who"-special, men jeg må med skam erkende, at jeg slet ikke har fået terpet serien nok :-/ Har set enkelte afsnit fra før "genopstandelsen" og hele første sæson med Eccleston, men mangler at se resten, og det er jo for dårligt! Glæder mig meget til engang at tømme et par uger i kalenderen og se det hele :-)

#34, hehe, det var også planlagt, men det bliver til udsendelsen om den næste film i stedet ;-)

#36, jeg burde nok have brugt lidt mere tid i episoden på at fremhæve, hvor nysgerrige sjæle kan begynde inden for Star Trek :-) Jeg plejer altid at anbefale, at man lægger ud med 3. sæson af The Next Generation. De første to sæsoner er ikke noget særligt (minus en håndfuld episoder), men derefter kommer den virkelig op i gear, og så er det samtidigt en meget "brugervenlig" serie, der er knap så kompleks som DS9 og samtidigt langt bedre end Voyager og Enterprise. Du behøver som sådan ikke vide noget på forhånd (især ikke hvis du har set filmene, hvor de fleste er designet til at kunne appellere til både fans og "menige" biografgængere af finansielle hensyn), og hvis den giver dig mere blod på tanden, kan du udforske resten af TNG og så gå videre til eventuelt DS9 og så den gamle serie :-)
War. War never changes.
Gravatar

#38 Æsop9000 13 år siden

Endnu et godt filmz-tv afsnit. Meget god og passioneret gennemgang af star trek.

Jeg er godt igang med Next Generation serien. Og efter at have set dette filmz-tv-afsnit så er jeg 100% sikker på at jeg vil begynde på Deep Space Nine når jeg har set det sidste afsnit af den 7 sæson af TNG.
I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. I praksis er der
Gravatar

#39 The Insider 13 år siden

Herligt at høre! :-)
War. War never changes.
Gravatar

#40 Collateral 13 år siden

The Insider (37) skrev:
Jeg burde nok have brugt lidt mere tid i episoden på at fremhæve, hvor nysgerrige sjæle kan begynde inden for Star Trek


Personligt havde jeg bare tænkt at begynde fra begyndelsen med den originale serie? Tror godt jeg kan se forbi de ting du nævner ikke er ældet så godt (mener du nævner kostumerne), hvis der vitterligt ligger nogle så indholdsrige historier bag.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone

Skriv ny kommentar: