Komponisten Ennio Morricone benægter Tarantino-sviner.

Over weekenden bragte flere medier – heriblandt enkelte danske – nyheden om, at den legendariske komponist Ennio Morricone kaldte instruktør Quentin Tarantinos film for ‘skrald’.

Problemet er bare, at det har Morricone aldrig udtalt:

”Jeg har aldrig udtrykt mig negativt om Quentin eller hans film — og jeg regner med sikkerhed ikke hans film for skrald. Jeg har bedt min advokat i Italien om at tage affære,” siger Morricone til The Hollywood Reporter.

Sagen begyndte med et interview til tysk Playboy, der citerer italienske Morricone for at tale negativt om Quentin Tarantino og dennes film.

Interviewet bragte stor opsigt, fordi Ennio Morricone har vundet sin hidtil eneste Oscar for musikken til Tarantinos “The Hateful Eight“.

Morricone har også bidraget til Tarantino-film som “Django Unchained”, “Inglourious Basterds” og de to “Kill Bill”-film.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 ThomasEJ 6 år siden

“ENNIO MORRICONE SAGSØGER FAKE NEWS OM QUENTIN TARANTINO”

Man kan simpelthen sagsøge et begreb nu? Vildt nok!

Skriv ny kommentar: