Når den længe ventede “Star Wars: Episode III” får premiere, bliver publikum såvel som Jedi-ridderne præsenteret for en ny grum modstander i form af halvdroiden General Grievous, der i den kommende film er blevet lavet primært ved hjælp af computergrafik. Der har dog længe været spekulationer om hvem der skulle lægge stemme til det nye ondskabens ikon.
LucasFilm har nu kunne fortælle, at Grievous får sin stemme leveret af Matthew Wood, der mest har arbejdet bag scenerne på “Star Wars”-universet. Selvom Woods er skuespiller, har hans arbejde på den nye trilogi primært været Supervising Sound Editor.
Efter castingen fik Woods udlagt alle Grievous’ replikker i løbet af tre timers optagelse. Han fik inspiration til stemmen fra en hjemmeside, der giver lydeksempler på forskellige accenter fra hele verden.
Woods siger: ”Man kunne høre den samme dialog læst op med forskellige accenter. Jeg kunne lide lyden af de østeuropæiske og rumænske accenter. Jeg var også lige kommet hjem fra Prag, så jeg havde det i tankerne til Grievous.”
Genral Grievous’ måde at snakke på bliver beskrevet således: “Hans uforsonlige metalskelet giver ham en fremtoning som en droide, men gemt under det pansrede rygskjold finder man et usundt, levende væsen. For at minde publikum om denne indre Grievous, bliver hans ord nu og da ledsaget af en hård, gnækkende hoste, hvilket antyder, at Grievous er bogstaveligt talt helt igennem rådden.”
Tidligere ville rygtet vide, at både Gary Oldman og John Rhys-Davies skulle have været i betragtning som stemmen til den onde general.
#11 maniac 19 år siden
#12 filmz-Drak 19 år siden
#13 maniac 19 år siden
#14 loki 19 år siden
Griner - læs og forstå før du kommentere noget.
#11
Bingo! Alle, inklusiv mig selv, har så store forventninger til denne film, at næsten lige meget hvor god den er, så bliver den ikke god nok.
#15 darkwizat 19 år siden
#16 filmz-Exitium 19 år siden