Erling Jepsens bog “Frygtelig lykkelig” bliver til spillefilm – og optagelserne er netop nu i fuld gang med Henrik Ruben Genz (“En som Hodder”, “Kinamand”) bag kameraet.

Jepsen har tidligere skrevet romanen bag filmen “Kunsten at græde i kor”, der er Danmarks bud på en Oscar-kandidat til næste år.

“Frygtelig lykkelig”, som er baseret på virkelige hændelser, handler om den unge københavnske politibetjent Robert, der efter en fatal hændelse i sit privatliv forflyttes til et vikariat som landbetjent i en lille sønderjysk flække. Det er en nødvendig mellemstation på vej tilbage til livet og jobbet i København. Men de uskrevne regler, som hersker i landsbyen, stiller ham overfor større udfordringer, end han havde forestillet sig…

I hovedrollerne ses Jakob Cedergren, Kim Bodnia, Lene Maria Christensen og Lars Brygmann.

Filmen optages i Marsken i Sønderjylland og på Sjælland, og har premiere i efteråret 2008.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 mr gaijin 17 år siden

Held og lykke til Henrik Ruen Genz. Det bliver svært at leve op til Peter Schønau Fogs succes med "Kunsten at græde i kor". Men med en bog af Erling Jepsen er der da et solidt grundlag til en god film.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#2 lagoni 17 år siden

Lav den Hot Fuzz-style!
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#3 filmz-Kaffekongen 17 år siden

god nyhed (selvom den der et par måneder gammel)

bogen er pisse god, og tror også filmen kan blive det.

2# har du læst bogen? den er ret syret/gakket/morbid, og meget morson. Den har ikke brug for en gang "hot fuzz".
----------------------------------------
Hail to the King, baby! -Ash
billed af dvd-samling: http://www.absolute.cc/_borders/23_20a.jpg

Skriv ny kommentar: