Den kommende all-star-superheltefilm med mange af de store personligheder fra Marvel-universet, “The Avengers”, har mange rygter omkring, hvem der kommer til at spille de roller, som endnu ikke har haft deres egne film før den kommende ensemble-produktion.
Deriblandt er der rollen som The Wasp, som er med til at grundlægge supergruppen og senere bliver gift med Ant-Man.
Det har længe været rygtet, at rollen som The Wasp skulle være gået til “Desperate Housewives”-stjernen Eva Longoria, men dette benægtede Longoria, da hun blev spurgt om rygterne, med et simpelt ”ikke sandt.”
Longoria tilføjede dog, at hun med glæde ville spille rollen, hvis muligheden skulle byde sig.
#1 the spirit 15 år siden