Brolin genvandt superheltefans’ tillid i ‘Avengers’-filmene – for det var langt fra en positiv smag i munden han efterfod folk med, første gang han kastede sig ud i genren.
Josh Brolin er i dag synonym med én bestemt skurk. Stor, lilla og med hang til at knipse universer ud af eksistens.
Thanos gjorde Josh Brolin til en af de mest genkendelige skurke i moderne filmhistorie. Avengers: Infinity War og Avengers: Endgame blev både kæmpe publikumsmagneter og kritikernes darlings, og Brolins rolige, tunge stemme gav figuren en næsten uhyggelig tyngde. Rollen cementerede ham som blockbuster-navn og viste, hvor godt han kan bære noget, der er større end ham selv.
Men vejen dertil var alt andet end snorlige. Brolin havde nemlig ikke just en prangende debut i superheltegenren
Tilbage i 2010 stod Brolin i front for Jonah Hex, en DC-baseret western-superheltefilm med støv, ar og mørk stemning. Cowboyhat, brændt ansigt og overnaturlige evner lød egentlig som et solidt udgangspunkt.
Ambitionen var tydelig: rå hævnfortælling med tegneseriekanter og storladen tone.
Publikum og anmeldere var bare ikke med på legen.
Jonah Hex blev flået fra hinanden ved premieren. Historien virkede hakket, spilletiden føltes mærkeligt kort, og filmen bar præg af hårde klip i maskinrummet.
Rotten Tomatoes-score endte på 11 procent, hvilket siger det meste uden yderligere forklaring.
Kontrasten er næsten komisk. Samme skuespiller, der frontede en af årtiets mest udskældte superheltefilm, blev få år senere ansigtet på Marvels største triumf.
Jonah Hex står tilbage som en fodnote, mens Thanos blev filmhistorie. Og ja – selv Thanos startede et sted.
Har du endnu ikke set Jonah Hex (og her bør du træde varsomt, hvis du ønsker at kaste dig ud i den), kan du se traileren her:
