Sam Hargrave har arbejdet med scener til Sæson 2 af “The Mandalorian”.

Han var stunt-specialist på Russo-brødrenes MCU-film. Tidligere på året fik Sam Hargrave så instruktørdebut med Netflix-filmen “Extraction“.

Men midt i arbejdet med “Extraction” fik Sam Hargrave en henvendelse fra Lucasfilm, der havde brug for hjælp til næste sæson af “The Mandalorian”.

”Folkene her søger efter en til holdet, som har erfaring med action,” lød henvendelsen ifølge Hargrave.

Netop actionscenerne er blevet rost i “Extraction”, og det Disney-ejede Lucasfilm kendte til Sam Hargrave fra arbejdet med de nyeste “Avengers”-film.

Således havde Sam Hargrave én primær opgave på “The Mandalorian”-optagelserne:

”Vi arbejdede tæt sammen med stuntholdet… Det var bare for at bringe lidt ekstra perspektiv, tilføje et par ting. Ting, som jeg har lært ved at arbejde med superheltefilm,” siger Hargrave til Collider.

Læs også ‘“The Mandalorian”-mystik: Timothy Olyphant forklædt som Boba Fett‘.

Sæson 2 af “The Mandalorian” får premiere til oktober på Disney Plus.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: