Timothy Olyphant er forklædt som Boba Fett i den kommende sæson af “The Mandalorian” – men det er ikke ham.
Nu er der nyt om “Deadwood”-stjernen Timothy Olyphants mystiske Sæson 2-rolle i Star Wars-serien “The Mandalorian”.
Nu kan Slashfilm nemlig afsløre, at Olyphant er iført Boba Fetts ikoniske udrustning i den kommende sæson.
Hvordan hænger det samme med, at Temuera Morrison tidligere er blevet annonceret til Boba Fett-rollen i den kommende sæson?
Det gør det på den måde, at Olyphant ikke spiller Boba Fett, men derimod Cobb Vanth – en selverklæret sherif i Tatooine-byen Freetown.
Vanth er iklædt Boba Fetts udrustning, som han har købt, efter Boba Fett blev smidt i Sarlacc Pit i “Return of the Jedi”.
Læs også ‘Star Wars-comeback til Boba Fett – her er skuespilleren‘.
Sæson 2 af “The Mandalorian” får premiere til oktober på Disney Plus.
#1 Salt 4 år siden
Boba Fett er altid blive helliggjort i tegneserier og spinoffs som en badass gunslinger, uden aldrig rigtigt at have bevist det i filmene. Han har altid bare været et cool outfit, så at en anden karakter har taget hans persona for måske at intimidere andre bounty hunters, synes jeg er en 100 gange federe idé end bare at have Boba Fett med pga fanservice.