Så er Netflix kommet til Danmark! Og rygtet om, at abonnementsprisen ville blive 79 kroner om måneden – og dermed det dyreste Netflix-abonnement hidtil – er i dag blevet bekræftet i en pressemeddelelse fra Netflix. Men faktisk kan alle danskere få en gratis prøveperiode på en måned. Et plaster på såret måske?

Se også: Netflix kommer til Danmark sidst på året.

Streamingtjenesten har allerede vundet millioner af streaming-hjerter med mere end 27 millioner abonnementer over hele det amerikanske kontinent, Storbritannien og Irland, og fra i dag kan du altså også dedikere din kærlighed til tjenesten.

Hvis du går ind på netflix.dk kan du tilmelde dig den gratis prøveperiode og se det foreløbige udvalg, der bl.a. rummer film som “The Expendables” og tv-serier som “Breaking Bad” og “Dexter”.

Danske abonnenter vil dog ikke få adgang til et udvalg, der matcher det i USA og Storbritannien lige med det samme, men i de kommende måneder bliver sortimentet udvidet med flere film og tv-serier. Det fremgår af den pressemeddelelse, som Netflix har sendt ud i dag.

Abonnerer du allerede på musiktjenesten Spotify, kan du desuden få en udvidet gratis prøveperiode på Netflix som et led i et lanceringspartnerskab imellem de to firmaer.

Netflix tilbyder HD-kvalitet og Dolby Digital Plus 5.1-lyd, og via internetforbindelsen på din pc, Mac eller dit tv kan du med det samme se de film og tv-serier, du vil. Du kan også streame via andre enheder som en iPhone, iPad, iPod Touch eller via konsoller som Xbox 360, Wii eller PS3 og en række dvd-afspillere med Blu-ray. Faktisk er der i alt over 800 enheder, der kan streame fra Netflix. Få flere oplysninger ved at følge linket til hjemmesiden ovenfor.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (71)
Gravatar

#11 Ericmase 12 år siden

DarkLight (3) skrev:
Skyfall er heller ikke. Hvor klager jeg?


Hahaha!
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#12 Strawb 12 år siden

k.r.a.b (5) skrev:
Er det muligt at lave en profil og så afmelde sig igen med det samme, så man undgår at betale for produktet?

Altså tilmelde sig, afmelde sig igen, men bruge servicen året ud?

De trækker først penge efter 1 måned, så hvis du bare melder fra igen inden dét, sker der intet.

Jeg har siddet og sammenlignet Netflix' udvalg med IMDb's Top 250, og der var kun 30 af filmene der kunne findes på Netflix. Derudover er de håbløst bagud mht. afsnit af de største tv-serier. Jeg må indrømme jeg ikke er tilhænger af Netflix endnu.
Dumme gatekeepers der holder underholdningen tilbage. Og med gatekeepers mener jeg filmselskaberne, ikke Netflix. Netflix kan jo ikke gøre for at filmselskaberne ikke vil følge med tiden.
Gravatar

#13 CensoreD 12 år siden

Personligt elsker jeg allerede Netflix, jeg har ingen grund til at brokke mig. Jeg har ingen tv-forbindelse, så at kunne se serier/film på tv'et med min ps3 uden at skifte dvd/blurays hele tiden, er genialt for mig. Jeg vil også sige at de har et kæmpe udvalg og det er meget mere end hvad viaplay og sputnik har.

Dog

Hvis de skal blive en stor succes i danmark, skal de presse på med serierne og få fat i de nyeste sæsoner hurtigst muligt. Det er serierne hvor pengene er.
Gravatar

#14 umodian 12 år siden

Fedt. Men er det virkelig ikke muligt at fjerne undertekster? :|
Gravatar

#15 PredatorX 12 år siden

Venter på det virker til appletv... har dog set noget af det her på computeren og var mildest talt forfærdet over kvaliteten.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#16 Michael2t 12 år siden

Overvejer Netflix og Viaplay. Er der nogen, der sidder inde med en brand god salgstale, der kan hjælpe med beslutningsprocessen?
Gravatar

#17 Slettet Bruger [1853164589] 12 år siden

Viaplay har jeg prøvet i et par måneder og jeg var ikke imponeret. Kvaliteten var sådan set ok, men udvalget af film var ikke specielt imponerende og det lod primært til at være et salgsorgan for deres mange realityshows.
Gravatar

#18 Michael2t 12 år siden

Realityshows? Åh nej...
Gravatar

#19 Zabath 12 år siden

PredatorX (15) skrev:
Venter på det virker til appletv... har dog set noget af det her på computeren og var mildest talt forfærdet over kvaliteten.


Det virker allerede, har lige fået Netflix op at køre på mit.
Gravatar

#20 Slettet Bruger [1853164589] 12 år siden

PredatorX (15) skrev:
Venter på det virker til appletv... har dog set noget af det her på computeren og var mildest talt forfærdet over kvaliteten.


Kører I alle med internetforbindelser fra starten af årtusindskiftet? :p

Skriv ny kommentar: