Så er Netflix kommet til Danmark! Og rygtet om, at abonnementsprisen ville blive 79 kroner om måneden – og dermed det dyreste Netflix-abonnement hidtil – er i dag blevet bekræftet i en pressemeddelelse fra Netflix. Men faktisk kan alle danskere få en gratis prøveperiode på en måned. Et plaster på såret måske?
Se også: Netflix kommer til Danmark sidst på året.
Streamingtjenesten har allerede vundet millioner af streaming-hjerter med mere end 27 millioner abonnementer over hele det amerikanske kontinent, Storbritannien og Irland, og fra i dag kan du altså også dedikere din kærlighed til tjenesten.
Hvis du går ind på netflix.dk kan du tilmelde dig den gratis prøveperiode og se det foreløbige udvalg, der bl.a. rummer film som “The Expendables” og tv-serier som “Breaking Bad” og “Dexter”.
Danske abonnenter vil dog ikke få adgang til et udvalg, der matcher det i USA og Storbritannien lige med det samme, men i de kommende måneder bliver sortimentet udvidet med flere film og tv-serier. Det fremgår af den pressemeddelelse, som Netflix har sendt ud i dag.
Abonnerer du allerede på musiktjenesten Spotify, kan du desuden få en udvidet gratis prøveperiode på Netflix som et led i et lanceringspartnerskab imellem de to firmaer.
Netflix tilbyder HD-kvalitet og Dolby Digital Plus 5.1-lyd, og via internetforbindelsen på din pc, Mac eller dit tv kan du med det samme se de film og tv-serier, du vil. Du kan også streame via andre enheder som en iPhone, iPad, iPod Touch eller via konsoller som Xbox 360, Wii eller PS3 og en række dvd-afspillere med Blu-ray. Faktisk er der i alt over 800 enheder, der kan streame fra Netflix. Få flere oplysninger ved at følge linket til hjemmesiden ovenfor.
#1 David Munch 12 år siden
• Bruger man netflix.dk/spotify får man det gratis året ud, også uden at have Spotify konto.
• Har man pt. en konto hos Netflix US, så kan man logge ind med den og få det danske repertoire, men til den amerikanske pris som jo er betydeligt billigere. :)
#2 Kyllingebenet 12 år siden
#3 DarkLight 12 år siden
#4 KatjaBrandt 12 år siden
#5 k.r.a.b 12 år siden
Altså tilmelde sig, afmelde sig igen, men bruge servicen året ud?
#6 Highland Park 12 år siden
#7 Kyllingebenet 12 år siden
#8 Lawman. 12 år siden
#9 KatjaBrandt 12 år siden
#10 Jimmbo 12 år siden