Bloody-Disgusting.com kan berette, at der bliver lavet en genindspilning af fantasy-gyseren “Troll” fra 1986.
Genindspilningen vil både blive skrevet og instrueret af den originale manuskriptforfatter og instruktør, John Carl Buechler, som også har instrueret film som “Fredag den 13. VII” og “Ghoulies III: Ghoolies goes to College”.
Den originale film fra 1986 handler om drengen Harry Potter Jr., der opdager en parallel verden, hvor der findes både hekse og troldmænd. Han bliver venner med en heks, der fortæller ham, at han må stoppe en ond troldmand og dermed redde verden. Filmen fik en fortsættelse i 1990.
Genindspilningen, der får et stort budget, vil blive gjort mere familievenlig, og Buechler beskriver projektet som en blanding af “Ringenes herre” og “Narnia”.
Derudover kan Buechler fortælle, at han vil arbejde sammen med produceren Steve Waterman (“Casper”, “Stuart Little”, “Alvin & The Chipmunks”) – samt at han vil forsøge at få nogle af de oprindelige skuespillere (Michael Moriarty, Noah Hathaway, Julia Louis-Dreyfuss) tilbage i nogle cameo-roller.
Filmen vil få premiere i sidste halvdel af 2008.
#1 denox 17 år siden
#2 filmz-vassago 17 år siden
#3 Kiksmann 17 år siden
#4 filmz-doc 17 år siden
#5 akerman 17 år siden
Første potter bog er fra 1998 - altså 12 år senere. Jeg tror JK har lig i lasten :)
#6 filmz-vassago 17 år siden
Hvad er det man siger: Twice is a co-incidence and three times is a pattern...
#7 gi-jones 17 år siden
#8 moulder666 17 år siden
#9 filmz-demigod 17 år siden
1. Dreng (Harry Potter) finder parallel verden
2. han bliver venner med hekse og troldmænd
3. han skal stoppe ond troldmand (Voldemort)
:D? Rowling har måske ikke været helt så opfindsom ^___^
#10 Slettet Bruger [410196657] 17 år siden
Jeg synes absolut ikke, at Rowling plagierer andres værker, selvom der (især i den nye bog) er masser af små vink til andre fantasybøger og film (blandt andet Ringenes Herre og Star Wars), for den overordnede handling og alle de små detaljer er hendes egne, og det er det, der tæller.
Et eksempel på et plagiat er i utvivlsomt Eragon, som jo mere eller mindre bare er en omskrivning af Star Wars' handling. Derv er stor forskel på at lade sig inspirere af og anerkende andre historier og så direkte at omskrive dem...