Det er ikke alle, der er begejstrede over udsigten til en spinoff-film med afsæt i “Fast & Furious”-serien, hvor Dwayne Johnson og Jason Statham kører solo. Franchisen handler nemlig om familie og sammenhold.

Se også: Vin Diesel og The Rock begraver stridsøksen: Begge tilbage til “Fast 9″

Det mener Tyrese Gibson, der har spillet rollen som Roman Pearce i fem “Fast & Furious”-film. Derfor er han skuffet over udsigten til et spinoff:

”#FastFamily er netop det, en familie… Vi flyver ikke solo,” skrev Gibson til The Rock tilbage i september i en nu slettet post på Instagram ifølge Entertainment Weekly.

Men måske er Gibson mest af alt irriteret over udsigten til, at “Hobbs”-filmen udskyder “Fast & Furious 9”:

”Jeg vil, at du skal lave filmen, men bare ikke lige nu, fordi premieredatoen på #Fast9 allerede er annonceret, og vi kan ikke skuffe vores loyale fans…”

Det ser dog ikke ud til, at Dwayne Johnson har læst opdateringerne fra Tyrese Gibson. Eller så er han bare ligeglad.

For spinoff-filmen bliver til virkelighed, og “Fast 9” er blevet flyttet. Hverken Gibson eller Johnson har ønsket at udtale sig yderligere til pressen.

“Fast & Furious”-spinoff-filmen får premiere d. 26. juli i 2019.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: