Det lader til, at den selvfede Zack, den kiksede Screech og slænget fra Bayside High School muligvis tager turen til det store lærred – en filmudgave af komedieserien “Fede fritimer” skulle angiveligt være i støbeskeen.
Produceren Jonathan Shestack (“Disturbing Behavior”, “Forfulgt af eks’erne”) har sikret sig rettighederne til ungdomsserien fra 1989, der også gik under titlen “Saved by the Bell”, med henblik at lave denne om til en film.
Filmversionen vil byde på en ny gruppe unge skuespillere til at overtage de kendte roller fra showet, der omhandlede en gruppe studerendes løjer på en amerikansk high school.
“Fede fritimer”, som kørte over fire sæsoner mellem 1989 og 1993, havde Mark-Paul Gosselaar, Mario Lopez, Dustin Diamond, Lark Voorhies, Elizabeth Berkley og Tiffani-Amber Thiessen på rollelisten som den originale klike. Serien satte gang i karrieren hos mange af de unge skuespillere.
Shestack har bragt produceren Jeremy Stein (“The Photographer”) og Ginny Brewer (“Min brors kæreste”) ind over projektet, som stadig mangler manuskriptforfattere.
Serien “Fede fritimer” blev fulgt op af showet “Saved by the Bell: The College Years”, som kørte over to år, og derefter fik serien en ny rollebesætning i “Saved by the Bell: The New Class”, der fortsatte i syv år. Den oprindelige serie affødte desuden to tv-film: “Saved by the Bell: Wedding in Las Vegas” og “Saved by the Bell: Hawaiian Style”.
Se også: Diablo Cody laver filmudgave af “Sweet Valley High”.
#1 simonselvfed 15 år siden
#2 Monkeyking 15 år siden
#1 HØRT
let it R.I.P!
#3 Steffan Rasmussen 15 år siden
Måske ikke i Danmark, men jeg tror det forholder sig anderledes i USA.
#4 Chrisenry 14 år siden
#5 Lord Beef Jerky 14 år siden