X-kærester
Udgivet 29. maj 2009 | Af: Benway | Set i biografen
Allerede inden den digitale genfortælling af Charles Dickins’ “Et juleeventyr” med Jim Carrey som en hjerteløs Motion Capture-animeret Scrooge har haft premiere, er den selvsamme fortælling her brugt i “X-kærester”, hvori en ligeså kold skørtejæger besøges af tre spøgelser, der skal forandre ham til det bedre.
Takket være sit job vælter Connor Mead sig dagen lang i silikoneudstyrede modeller, men da hans bror skal giftes, tager han til Mead-familiens store landsted, hvor brylluppet skal foregå. Inden længe har den inkarnerede ungkarl spoleret idyllen og hjemsøges derfor af ånden fra sin afdøde onkel Wayne – spillet af Michael Douglas – der var lidt af en Hugh Hefner-type, men som ikke desto mindre vil have Connor til at vende det syndige liv ryggen.
Scoringer er i hvert fald ikke noget problem for Connor, om end han aldrig lader til rent faktisk at forføre nogen. Han beder dem blot direkte om sex, hvilket de kun er alt for villige til. Det hjælper utvivlsomt, hvis man er en celeber fotograf og ser ud som Matthew McConaughey, men det er nu alligevel en lidt trist tanke, at der findes så mange kvinder, der åbenbart er til fals for så lidt. Selv scorekarlene fra “Wedding Crashers” gjorde da en vis indsats.
Af en romantisk komedie at være kniber det med at være nogen af delene i denne film, hvor McConaughey leverer en af sine rutinepræstationer så uengageret, at det nærmer sig det selvparodiske. Komiske genfortællinger af “Et juleeventyr” har ellers virket før – bl.a. i “Scrooged” med Bill Murray – men her falder det hele til jorden i en ucharmerende, humorforladt pærevælling, hvori det komiske lavpunkt skrabes, da det på magisk vis regner med kondomer.
Det er trist at overvære, ikke mindst fordi instruktøren Mark Waters tidligere har stået bag den fornøjelige “Just Like Heaven”, men han har desværre begået en fejlvurdering af rang ved at påtage sig dette miserable manuskript, som ikke engang Michael Douglas’ tilstedeværelse kan afhjælpe. Det er vist meget godt det samme, at Charles Dickens er død for længst, for så slipper han i det mindste for at se, hvad der er blevet gjort ved hans historie i denne sørgelige undskyldning for en film.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet