20th Century Fox har udsendt fem nye billeder fra deres kommende “Street Fighter: The Legend of Chun-Li”, der har Kristin Kreuk i titelrollen som den blåklædte og hurtigtsparkende kineserpige fra “Street Fighter”-videospillet.
De fem nye billeder kan ses i fuld størrelse ved at klikke på galleriet under nyhedsbilledet.
Filmen, der er baseret på Capcoms populære videospilfranchise, omhandler den kvindelige kæmper Chun-Li, som begiver sig ud på en rejse for retfærdighed og hævn.
I filmen medvirker desuden bl.a. Neal McDonough som den onde M. Bison, Taboo som Vega, Michael Clarke Duncan som Balrog, Chris Klein som løjtnant Charlie Nash og Robin Sho som Chun Lis mentor, Gen.
“Street Fighter: The Legend of Chun-Li” er instrueret af Andrzej Bartkowiak, som tidligere har begået actionfilm som “Romeo Must Die”, “Exit Wounds”, “Cradle 2 the Grave” og computerspilfilmatiseringen “Doom.” På nuværende tidspunkt er filmen sat til at ramme amerikanske biograflærreder 27. februar.