For 36 år siden vi fik fornøjelsen af at se Matthew Broderick tage en fridag i “Ferris Bueller’s Day Off”, men nu er det to nye karakterers tur til at pjække.

En spinoff af John Hughes-klassikeren er på vej fra “Cobra Kai”-skaberne Jon Hurwitz, Hayden Schlossberg og Josh Heald, har Deadline rapporteret. Trioen har påtaget sig rollen som producere.

Titlen på filmen er “Sam and Victor’s Day Off”, og den vil foregå den samme dag som originalfilmen. Her følger vi de to garagemedarbejdere, der i filmen tog på en køretur i Ferrarien. De to karakterer, der oprindeligt blev spillet af Richard Edson og den nu afdøde Larry “Flash” Jenkins, fik dengang aldrig nogle navne, men hedder altså Sam og Victor i den kommende film.

Bill Posley, der arbejdede som ansvarshavende redaktør på “Cobra Kai”, har skrevet filmen, der endnu ikke har en instruktør tilkoblet.

Læs også: “‘Cobra Kai’-skabere udvikler ‘Duke Nukem’-film”

Heald, Schlossberg og Hurwitz førte med Netflix-serien “Cobra Kai” den oprindelige “Karate Kid”-fortælling ind i et nyt årtusind til stor succes. Nu bliver det så spændende at se, om de kan gentage succesen med “Ferris Bueller’s Day Off”-spinoffen.

Hvornår vi kan forvente at se “Sam and Victor’s Day Off” ved vi ikke endnu.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: