Som vi skrev i går her på Filmz, slog ”Fifty Shades of Grey” alle rekorder henover weekenden, hvor den indspillede for imponerende 240 millioner dollars på verdensplan.

Se også: Pia Kjærsgaard anbefaler “Fifty Shades of Grey”

Danskerne har i den grad også taget filmen til sig, og “Fifty Shades of Grey” står således bag årets største åbning herhjemme.

Ifølge United International Pictures har filmatiseringen af E.L. James’ populære roman solgt 150.834 billetter i de danske biografer over weekenden.

Dermed vipper den ”Mænd & Høns” af pinden som årets hidtil største åbning. Anders Thomas Jensens komedie formåede nemlig ‘kun’ at sælge 91.326 billetter.

Hvor publikum har taget “Fifty Shades of Grey”, ser det anderledes ud med anmelderne, der over det meste af linjen har givet filmen kniven.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: