”Fifty Shades of Grey” hev enorme pengesummer ind, da filmen fik premiere tidligere på året, og det var næsten uundgåeligt, at en fortsættelse om den mystiske forretningsmand Christian Grey og studinen Anastasia Steele ville få en fortsættelse.
Se også: Erik Clausen slår husmoderporno og spionspoof
Den bliver dog ikke med instruktøren af den første film, Sam Taylor-Johnson, bag kameraet. Det fortæller hun til filmsitet Deadline:
”At instruere Fifty Shades of Grey har været en intens og fantastisk rejse, som jeg er utroligt taknemmelig for. Det kan jeg takke Universal for. Jeg ønsker ikke at vende tilbage og instruere fortsættelserne, men jeg håber, at hvem end der overtager min rolle, får lige så stor succes med den spændende udfordring, det bliver at instruere film nummer to og tre.”
Det har tidligere rygtes, at Taylor-Johnson og E.L. James (forfatteren til romanforlægget) var kommet i uenigheder omkring hvem, der skulle skrive fortsættelserne. E.L. James ønskede efter sigende selv at stå for manuskriptet til næste film, der går under navnet “Fifty Shades Darker”, hvilket altså har fået Sam Taylor-Johnson til at sætte foden ned.
Universal må derfor på kig efter en ny instruktør til at påtage sig opgaven om at bringe den erotiske trilogi til sit endelige klimaks.
#1 raylewis 9 år siden
#2 steadi07 9 år siden
#3 Menneskedyr 9 år siden
http://www.youtube.com/user/zortblak
https://soundcloud.com/user9155925
#4 Menneskedyr 9 år siden
http://www.youtube.com/user/zortblak
https://soundcloud.com/user9155925