Blame it on the boogie

Pingviner, der stepper; pandaer, som dyrker kung fu; og bier, der snakker med mennesker. Rækken af animationsfilm om dyr, der laver spøjse ting, synes endeløs, og den seneste i rækken er nu den danskproducerede “Disco ormene”, der – som titlen mere end antyder – handler om nogle regnorme der spiller discomusik.

Det er ikke let at være grøn sang frøen Kermit engang, og hertil kan tilføjes, at det heller ikke altid er lige let at være en orm. Det kan den frustrerede regnorm Bjarne i hvert fald tale med om, for han udsættes konstant for mobning af de andre insekter, der betragter orme som noget at det mest latterlige og klamme. Hvem kan respektere et dyr, der lever af andres efterladenskaber?

Når man er orm, er karrieremulighederne begrænsede, så det eneste, Bjarne kan se frem til, er en karriere i et noget gråt kompostfirma, hvor man allerhøjest – hvis man forstår at sno sig – kan avancere til en mellemlederstilling. Bjarne accepterer resignerende sin triste skæbne, men falder en dag ved et tilfælde over en gammel discoplade med hits fra 70’erne. Så snart han hører de funky rytmer, kommer livsglæden pludselig over ham, og med et opstår der en drøm om at samle et vaskeægte discoband og deltage i insekternes melodi grand prix.

“Disco ormene” er produceret af danske Radar Film og er dermed et dansk forsøg på at gøre de udenlandske selskaber kunsten efter. Det er naturligvis ikke just verdens nemmeste opgave, når man tager i betragtning, at de råder over midler og kompetencer, som det danske selskab end ikke kommer i nærheden af, men forsøget er ikke desto mindre faldet nogenlunde hæderligt ud visuelt. Tempoet er meget langsommere, hvilket dog ikke nødvendigvis er en ulempe, når man ser på, hvad f.eks. en film som “Wall•E” præsterede trods den magelige fortællehastighed. Mest uheldigt er det måske, at verden omkring ormene virker meget flad og kulisse-agtig, hvilket formodentlig skyldes de begrænsede muligheder for at føje detaljer til.

Efter eget udsagn har instruktøren Thomas Boch Nielsen en svaghed for regnorme, måske netop fordi de virker så sårbare og hjælpeløse. Det er bl.a. også derfor, at det grundlæggende er en god ide at lade de underkuede regnorme komme til ære og værdighed via en musikgenre, som i sin tid også var medvirkende til at bringe den sorte befolkning i rampelyset. At lade bandet optræde ved en konkurrence er også en oplagt ide, eftersom så mange børn allerede kender den slags foretagender fra fjernsynet i form af diverse MGP og X Factor-konkurrencer.