Kære Irene
Udgivet 29. jun 2009 | Af: kaduffo | Set på DVD
Filmmagnaten Christian Braad Thomsen har i mange år været ivrig kritiker og debattør i den verserende hjemlige filmpolemik, men faktisk har den undseelige og duknakkede herre med de umiskendelige krøller selv været effektiv praktiker inden for sit fag. Med en uddannelse fra Den Danske Filmskole, der blev færdiggjort sidst i tresserne, var det umiddelbare resultat at se i instruktørens første spillefilm, den opsigtsvækkende og samfundsrevsende “Kære Irene”.
Han lever tilsyneladende en ensom tilværelse på sit sparsomt møblerede klubværelse, hvis stemning udelukkende forstyrres af tilfældige og flygtige kvindebekendtskaber og ditto frustrationer over livets genvordigheder. For Ib bliver et af kvindebekendtskaberne, Irene, imidlertid mere end det tilfældige møde. I stedet opstår en dybtfølt fascination og forelskelse i Irene, der bliver hans drømmekvinde. Desværre for vores hovedperson er følelserne ikke gengældt, i hvert fald er Irene udstyret med både mand og barn og er derfor anderledes fastklemt i kærlighedens smeltedigel.
Så enkelt forholder det sig imidlertid ikke. Og det kundgøres igennem Christian Braad Thomsens vittige og stærkt satiriske pen, der aldrig afviger fra at skabe den revsende og kritiske socialrealisme ud fra meget enkle midler. I virkeligheden er Braad Thomsens “Kære Irene” et semidokumentarisk portræt af en tid i kølvandet på et opbrud. Mens kvinderne i instruktørens optik havde fundet fodfæstet og set mulighederne i frigørelsen, fremstilles de mandlige modparter her som vattede og fimsede skvatmikler, der hverken kan eller vil sige fra over for det mentalt overlegne køn. Både Irenes gemal og hendes elskere trækkes rundt ved næsen, mens hun sørger for nok at skulle få, hvad hun vil have.
“Kære Irene” præsenteres i et udmærket farveløst 4:3-full screen format, hvor datidens tekniske beskaffenhed naturligvis sætter sit umiskendelige præg. Der er ikke tilfælde af edge-enhancement, digitale forstyrrelser eller for den sags skyld udtværinger, mens støj, grums, overbelysninger og en svingende kontrast nærmere er reglen end undtagelsen. Udmærket er det dog ikke desto mindre.
Lyden eksekveres i det ligeledes rimelige Dolby Digital 2.0-lydspor, hvor talen er tydelig, trods enkelte mudrede passager. Der er ikke tilfælde af overstyringer, og også atmosfæren er vellykket, selv om en smule knitren må påregnes.
Ud over den tekstbaserede biografi og filmografi over instruktørens liv og levned samt en stribe stills af Christian Braad Thomsen og et mindre trailershow så forefindes “Revolution”, instruktørens afgangsfilm fra Den Danske Filmskole. Et oplagt supplement til en film om det rebelske og uortodokse i mennesket.
Christian Braad Thomsen nærmer sig de halvfjerds år, men spytter med jævne mellemrum stadig skarpe fortællinger ud mellem fortænderne. Hyppigst er dog hans dokumentariske fortællinger, der om nogen har rod i det kunstneriske parnas. Og værd at se er de alle. Dermed skal hans mere fiktive prægede fortællinger bestemt ikke forklejnes, og her vil “Kære Irene”, der trods alt er et af instruktørens hovedværker, være et fortræffeligt sted at starte.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet